Fuldkorn kan redde dit liv

Du kan komme til at leve længere med én eneste kostændring: Ved at spise mange flere fuldkorn.

14. februar 2011

NYHED: Et helt nyt amerikansk studie viser, at det kan mindske ens risiko for at dø af alverdens sygdomme med hele 22 pct, hvis man spiser mange kostfibre - og især kostfibre fra korn. Ny nordisk forskning peger på, at specielt rug virker effektivt.

TOP 10: Her er flest fibre


Spis de rigtige fibre

Kostfibre er vigtigere, end de fleste havde fantasi til at forestille sig: Et nyt amerikansk kæmpestudie afslører i dag, at mennesker, der spiser mange kostfibre, har hele 22 pct. nedsat risiko for at dø over en ni-års periode end dem, der spiser få. Overraskende nok er det især fibre fra korn, der ser ud til at batte - i modsætning til fibre fra fx frugt.

Kigger man isoleret på hjerte-kar-sygdomme, kræft, infektionssygdomme og luftvejssygdomme, har de mest fiberspisende kvinder hele 34 pct. lavere dødelighed mod 24 pct. hos mændene.

Så meget skal der til

Størst livreddereffekt opnåede de mænd, der i snit spiste 29.4 g kostfibre om dagen, mens de mest sejlivede kvinder fik 25,8 g indenbords. I den gruppe, hvor dødeligheden var højest, fik mændene i snit 12.6 g kostfibre om dagen og kvinderne 10.8 g.

Vi spiser alt for få fibre

Danskere spiser i gennemsnit 19 g kostfibre om dagen, selv om sundhedsmyndighederne opfordrer os til at spise 30 g. Så noget tyder på, at der gemmer sig en oplagt mulighed for at forlænge gennemsnitslevetiden, hvis flere droppede de fiberfattige madvarer som fx hvid ris, hvid pasta og hvidt brød og valgte fuldkornsvarianterne i stedet.
Sådan får du flere fibre


"Noget tyder på, at det især er rugkernerne, vi skal satse på. Vores forskning viser nemlig, at det i høj grad er dem, der kan nedsætte dødeligheden".

Sådan fortæller Anne Tjønneland, afdelingsleder i Kræftens Bekæmpelse og leder af det fælles nordiske forskningssamarbejde i nordisk kost, HELGA, der står for "Nordic Health – Whole Grain Food". Arbejdsgruppen offentliggør meget snart sine resultaterne i Journal of Nutrition.

Sådan er effekten

I følge den nye amerikanske undersøgelse gavner kostfibre især vores levetid på tre områder:

  • 1. For hver 10 g fiber sænker du risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom med 19 pct. Den nye undersøgelse bekræfter tidligere studier, der viser, at kostfibre beskytter os mod at dø af hjerte-kar-sygdomme. Den nye undersøgelse viser dog overraskende, at det ikke gælder alle slags kostfibre: Det er nemlig især fibre fra kornprodukter, der gavner kredsløbet. Fibre fra grøntsager og bønner gav en væsentlig svagere beskyttelse, mens fibre fra frugt slet ikke så ud til at have nogen livredder-effekt.
    For hver 10 g fibre, du spiser om dagen, falder din risiko for at lide hjertedøden med 19 pct i følge undersøgelsen. Spiser du de anbefalede 30 g, begynder det at batte noget!
  • 2. Beskytter mod infektioner og luftvejssygdomme.

    Kostfibre har i følge den nye undersøgelse stor indflydelse på, om man udvikler inflammation i kroppen, dvs. den kroniske betændelsestilstand, som er den grundlæggende årsag til en lang række frygtede sygdomme: Blodpropper, diabetes, , Alzheimer, kræft, paradontose, gigt m.m. Derfor kan fibre også beskytte mod sygdomme, som man ikke hidtil havde kalkuleret med i fiber-sammenhæng, bl.a. infektionssygdomme og luftvejssygdomme som fx lungebetændelse, influenza, rygerlunger og astma.

  • 3. Beskytter mod kræft - måske især rug.

    Efterhånden tyder en del studier på, at de kan nedsætte risikoen for tyktarmkræft. Det nye amerikanske studie peger i retning af, at fibre især beskytter mænd mod kræft, men ikke så meget kvinder, men det skal undersøges nærmere.
    "En svensk undersøgelse har vist, at rug kan hjælpe mænd i kampen mod prostatakræft", fortæller Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse: "Når mænd med forstadier til protatakræft spiser masser af rug, vil deres kræftceller formere sig langsommere. Mange kan undgå, at sygdommen udvikler sig og dermed operation."

Forskellige kostfibre virker forskelligt

Kostfibre er spiselige, men ufordøjelige plantedele. Når du køber en madvare, er alle kostfibre slået sammen i én linje på varedeklarationen. Men måske burde varedeklarationerne skelne mellem flere forskellige slags. Planteriget er jo stort og rummer alt fra korn, løg og bælgfrugter til bær og frugt, og som det nye studie viser, virker de forskelligt.

At kornfibre har andre virkninger end fibre fra fx frugt, kommer ikke bag på Lars Ove Dragsted, professor og biokemiker fved Københavns Universitet. Han er en af landets varmeste fiber-fortalere og var blandt de første herhjemme til at detronisere de ellers så roste antioxidanter ved at påpege, at kostfibrene er væsentlig vigtigere for vores sundhed.

“Hele fiberproblematikken har længe fået lov at være for unuanceret. Rent kemisk er fibre meget forskellige alt efter, hvor de kommer fra, så det er måske heller ikke så underligt, de har vidt forskellige virkninger."


Læs om de forskellige fibertyper her!

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: