Drop det hvide brød - det er farligere end smør og flæskesteg

Hvis du skærer ned på smør, flæskesteg og flødeskum for at passe på dit hjerte og i stedet vælger franskbrød, ris og pasta, gør du en virkelig dårlig byttehandel. De “hvide” kulhydrater er nemlig formentlig endnu mere skadelige for hjertet.

Sådan konkluderer verdens mest citerede ernæringsforsker, Harvard-professoren Walter Willett, der netop har debatteret mættet fedt med andre af verdens førende forskere I København, inviteret af professor Arne Astrup. Og faktisk endte med at tale næsten lige så meget om kulhydrater.


Professor Walter Willett anser de hvide kulhydrater for hovedskurken i vores kost.


Hans udtalelser bakkes op af en epokegørende ny dansk undersøgelse fra Århus Universitetshospital, som viser, at din risiko for blodprop i hjertet stiger 33 pct., når du spiser hvidt brød. Undersøgelsen er netop offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition.

Med støtte i den danske undersøgelse puffer Walter Willett til de officielle danske kostråd, der lægger meget vægt på at skære ned på fedtet og spise mere kulhydrat i stedet. Langt hovedparten af danskerne vælger nemlig at fortolke dem sådan, at de skal forsage bøfferne til fordel for ciabattabrød, jasminris og pastaskruer – i stedet for at vælge de grove fuldkornsvarianter. Til trods for, at den seneste version af kostrådene helt konkret anbefaler os at spise 75 g fuldkorn hver dag. Fulgte vi det råd, ville vi blive sundere af byttehandlen.

Med forskernes budskab er det som aldrig tidligere slået fast, hvor skadeligt det er at fylde sig med mange hvide kulhydrater i form af lyst brød, hvide ris, lys pasta, kartofler og sukker. I virkeligheden er det dem, der er superskurkerne i den moderne vestlige kost. Så når du står ved pastahylden i supermarkedet med en klassisk lys pasta i den ene hånd og en fuldkorns pasta integrale i den anden, vælger du ikke bare mellem en sund og en endnu sundere madvare, men derimod mellem en invitation til blodpropper – og en madvare, som beskytter dit hjerte.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: