Dagens tip: Bevar vitaminerne

Både ved forkert opbevaring og tilberedning af madvarer kan du risikere at en stor andel af vitaminerne forsvinder ud i den blå luft hvis du ikke behandler dine grøntsager rigtigt.

Her er et par tips til opbevaring og tilberedning af de mest almindelige grøntsager og frugter. Grundlæggende kan det siges at frugt og grønt skal opbevares mørkt og køligt.

  • Agurk, består hovedsageligt af vand, og den er derfor meget følsom over for udtørring. Lad plastikken blive på og opbevar den i grøntsagsskuffen.
  • Æbler, kan sammen med pærer, blommer og tomater være med til at modne andre frugter fordi de udskiller store mængder ethylen. Derfor bør du ikke opbevare dem sammen med andet frugt og grønt.
  • Tomater har det bedst ved 10-15 grader.
  • Gulerødder og kartofler bør opbevares med skræl på. Skræller du dem og ligger i vand fordufter c-vitaminerne ud i vandet.
  • Mange vitaminer sidder lige under skrællen, så brug skrællen hvor du kan.
  • Jo finere du hakker dine grøntsager og dermed jo større overflade, jo større tab af vitaminer.
  • Laver du friskpresset juice, så drik den med det samme, vitaminerne fordufter relativt hurtigt.
  • Hvis du damper din broccoli i stedet for at koge den, bevarer du dobbelt så mange B- og C-vitaminer.
  • Kog gulerødder, kartofler og rodfrugter med skrællen på.
  • Har du rester af varm mad, så køl den ned hurtigst muligt.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: