3 minutter ad gangen er nok

En gruppe amerikanske forskere har fundet ud af at 10 gange 3 minutters fysisk aktivitet er lige så effektivt som én gang lang træning a 30 minutter.

7. juli 2015 af I FORM

Vil du være sund, går de fleste anbefalinger på, at du skal være aktiv i mindst 10 sammenhængende minutter (ud af den daglige dosis på 30 min.), før det påvirker kroppen.

Men nu har en gruppe amerikanske forskere overraskende fundet ud af at 10 gange 3 minutters fysisk aktivitet er lige så effektivt. Det sænker nemlig blodets fedtindhold i samme grad som én gang lang træning a 30 minutter.

Testpersonerne løb enten 10 gange 3 minutter eller 30 minutter i træk ved en puls på 70 pct. af maks.-puls. Det svarer til løb, hvor du stadig kan føre en samtale. Hos begge testgrupper mindskedes fedtindholdet eller triglyceriderne i blodet lige meget. Det har direkte konsekvens for din sundhed, idet et lavt fedtindhold i blodet sænker risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Vil du fremme din sundhed, er det afgørende altså det samlede aktivitetsniveau pr. dag, og ikke hvor længe du træner i træk.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: