Se vinderne af Træningsfavoritter - I FORMs Læserpris 2018

I har stemt og afgørelsen er faldet i Træningsfavoritter - I FORMs Læserpris 2018. Se, hvilke produkter, du skal ud og have fingrene i lige nu

28. marts 2017

Træningsfavoritter I FORMs Læserpris

Tak til alle jer der har været inde og stemme på jeres personlige yndlingsprodukter til 

Træningsfavoritter I FORMs Læserpris 2018. Afgørelsen er nu faldet og årets vindere er fundet.

Scroll ned på denne side og læs hvad dommerne siger om de 21 bedste træningsfund inden for en lang række kategorier. 

Måske skal du ud og shoppe nyt til sportstasken? 

 

Bedste Yogamåtter - Grounded Factory: Stone Warm Pink Yoga Mat, 4 mm - 695,-

Bedste Yogamåtter - Grounded Factory: Stone Warm Pink Yoga Mat, 4 mm 

Kan en yogamåtte være smuk? Så er denne her et godt bud på det. Her er vi ude i en kvalitetsmåtte af naturgummi og kunstigt ruskind, der med sine 2,7 kilo er i den tunge ende. Tyngden giver en god fornemmelse, når du står på den, og måtten er især god til hot yoga og andre træningsformer, hvor du sveder meget, da anti-slip-funktionen bliver ekstra aktiveret af sved. Skal du have den med på farten, er det muligt at tage den på skulderen i bærestroppen. 


Bedste Sports-bh’er – medium support – Casall: Confidence Sports Bra – 500,-

Bedste Sports-bh’er – medium support – Casall: Confidence Sports Bra 

Formstøbte skåle = flot barm, og netop formstøbte skåle har denne bh fra Casall. To andre fine features er den praktiske lynlås foran, som gør det nemt at tage bh’en af og på, samt de justerbare, bløde og brede stropper, som gør det lettere at få bh’en til at sidde perfekt.


Bedste Sports-bh’er – høj support Casall: Iconic Sports Bram – 400,-

Bedste Sports-bh’er – høj support Casall: Iconic Sports Bram 

Denne sports-bh er en alsidig klassiker, der kan bruges til alt lige fra rolig yoga til intervalløb. I udtrykket ligner den en klassiske sports-bh uden skåle. Det dobbelte stoflag sørger for god support, og den store variation i størrelser, hvor du kan vælge mellem to skålstørrelser og kombinere dem med størrelserne XS-XL, gør det nemt at finde den helt rette.


Bedste Træningsjakker - Kari Traa: Tove - 1199,-

Bedste Træningsjakker - Kari Traa: Tove

En varmere jakke, der kan bruges både til udendørstræning, hvor pulsen ikke kommer op at ringe, og til løb på kolde dage. En særlig deltalje er længden, som gør, at jakken varmer godt om bagdelen, samt de isolerede paneler på forsiden og skuldrene, som varmer og beskytter. Der er fordelt reflekser rundt på jakken for god synlighed.


Bedste Træningsbukser - Kari Traa: Louise 599,-

Bedste Træningsbukser - Kari Traa: Louise 

Et par løbe- eller træningstights, der med syningerne på lårene giver et flatterende look. Der er mange små deltaljer – blandt andet er reflekserne placeret fint, og stoffet i knæhaserne er ekstra tyndt og blødt. Ved anklerne er der gummi og lynlås, som sikre, at buksebenene ikke kryber op, og bagpå finder du en klassisk lynlås-lomme til småting.


Bedste Trådløse høretelefoner - Bang &Olufsen: BeoPlay E8 - 2229,-

Bedste Trådløse høretelefoner - Bang &Olufsen: BeoPlay E8 

B&O er kendt for sin fantastiske lyd, og det holder også ved disse høretelefoner. De er fri for knapper, og i stedet styrer du dem ved hjælp af touch, hvor tryk på henholdsvis højre og venstre er forskellige kommandoer. På en fuld opladning holder de til 4 timers musikafspilning, og derudover er der 2x4 timers ekstra opladning på farten med det medfølgende læderetui, der fungerer som oplader. De kan også bruges som headset, og der medfølger ekstra dutter, så de kan tilpasses øregangen.


Bedste Aktivitetsarmbånd – Garmin: Vívosmart 3 - 999,-

Bedste Aktivitetsarmbånd – Garmin: Vívosmart 3 

Let og elegant fitnessarmbånd, som foretager alle de klassiske målinger af din daglige aktivitet inkl. dit stressniveau. Desuden kan det blandt andet estimere din max-puls samt fitnessalder, og så er armbåndet særligt godt til styrketræning, hvor det kan måle repetitioner, øvelser, sæt og intensitet. 


Bedste Smartwatches – Garmin: Vívoactive 3 - 2799,-

Bedste Smartwatches – Garmin: Vívoactive 3 

Garmin Vivoactive 3 er et alsidig GPS-Smartwatch med indbygget håndledsbaseret pulsmåler Monitor. Denne stilfulde smartwatch sikrer, at alt hvad du vil, er inden for rækkevidde. Uret er specielt udviklet til folk, der lever et aktivt liv. Vivoactive 3 har 15 forudindlæste sports apps, og i den nærmeste fremtid vil det være muligt at betale for køb med sin Garmin Pay-app.


Bedste Løbeure - Garmin: Forerunner 235 - 2499,-

Bedste Løbeure - Garmin: Forerunner 235

Et løbeur, som giver god og alsidig indsigt i dit løb ved blandt andet at måle rekorder og hjælpe dig med personlig planlægning af din træning, hvad enten løbeturen foregår udendørs eller på løbebånd. Uret er også brugbart til anden træning – blandt andet cykling, da uret har indbygget gps-cykelcomputer.


Bedste Avancerede træningsure – Garmin: Fenix 5 Sapphire - 5899,-

Bedste Avancerede træningsure – Garmin: Fenix 5 Sapphire 

Udover de funktioner, som naturligt hører hjemme i en tracker, finder du avancerede funktioner i uret, som kan så meget, at det er særligt velegnet til atleten eller udendørseventyreren. Hold øje med din træning og din tilstand ned til mindste deltalje, og følg dine præstationer og din udvikling tæt. Uret er i et robust og slidstærkt design, som kan stå mål med langt de fleste aktiviteter – også i vand.


Bedste Mellemdistance løbesko - Diadora: BluShield - 1200,-

Bedste Mellemdistance løbesko - Diadora: BluShield 

Løbesko i blødt og lækkert materiale med mange ventilationshuller. Sålen formgiver sig efter foden, så den tilpasser sig optimalt, og der er god affjedring, uden at det bliver for meget. Looket er diskret og gør, at skoen matcher langt det mest træningstøj.


Bedste Proteindrikke – Barebells: Milkshake - 25,-

Bedste Proteindrikke – Barebells: Milkshake 

Milkshake! Navnet snyder ikke her, for drikken har både konsistens og smag som en klassisk milkshake. Den er fri for laktose og uden tilsat sukker og smager af enten vanilje eller chokolade. Drikken indeholder 7,3 gram protein pr. 100 milliliter.


Bedste Chews og gums – Gerimax: Boost Gum - 19,95,-

Bedste Chews og gums – Gerimax: Boost Gum 

Her er der tale om et lidt anderledes produkt i forhold til de to andre i kategorien, da produktet er et sukkerfrit mint-tyggegummi, der giver et boost i form af koffein og ginseng i stedet for kulhydrater.


Bedste Barer – Barebells: Protein Bar - 25,-

Bedste Barer – Barebells: Protein Bar 

Smag og konsistens minder om en klassisk slikbar med chokolade og karamel. Der findes tre forskellige varianter, og de indeholder alle sammen 36 gram protein pr. 100 gram.


Bedste Gel – PurePower: Energy Gel - 18. stk 205,-

Bedste Gel – PurePower: Energy Gel 

Gelen er beregnet til at tage før og under træning, når du har brug for ekstra energi – fx under konkurrencer og hård træning. Indeholder 70 procent kulhydrater og smager af citron og te.


Bedste Elektrolytter – PurePower: Carbo Race Elektrolyt – kasse med 12x50 g. 160,-

Bedste Elektrolytter – PurePower: Carbo Race Elektrolyt 

Pulveret er portionsopdelt i små poser, og når det bliver blandet med vand, smager det af hyldeblomstdrik. Det indeholder 92 procent kulhydrat og hjælper med at opretholde væskebalancen under langvarig aktivitet og konkurrence.


Bedste Kosttilskud – Longo Vital: Sport – 219.95,-

Bedste Kosttilskud – Longo Vital: Sport 

Tabletterne indeholder en blanding af vitaminer, mineraler og urter og har især fokus på at tanke op med magnesium, C-vitamin og D-vitamin. Det henvender sig særligt til folk der træner, da det har fokus på at styrke musklerne og mindske træthed og udmattelse samt vedligeholde immunforsvaret under og efter intens fysisk aktivitet.


Bedste Kosttilskud – Magnesium: Multi-tabs Magnesium 350mg – 84,95,-

Bedste Kosttilskud – Magnesium: Multi-tabs Magnesium 350mg 

Multi-tabs Magnesium er et apoteksforbeholdt kosttilskud med magnesiumoxid, som bl.a. bidrager til en normal muskelfunktion og til at mindske træthed og udmattelse.


Bedste Cykelhjelme - Witt by Livall: Smarthjelm – 1.295,-

Bedste Cykelhjelme - Witt by Livall: Smarthjelm – 1.295,-

Ved første hurtige øjekast ligner hjelmen her en helt klassisk sag, men den har mange ekstra funktioner. Blandt andet gemmer der sig høretelefoner, baglygte og blinklys i hjelmen samt en fjernbetjening til styret, hvorfra funktionerne kan styres. Og er uheldet ude, får den person du har oplyst, tilsendt en sms om hvor du befinder dig.



Bedste Langdistance løbesko - Hoka: One One – Tracer 2 - 1150,-

Bedste Langdistance løbesko - Hoka: One One – Tracer 2 

Skoen her er til løberen, der ønsker masser af komfort og stødabsorbering. Den egner sig godt til at tilbagelægge mange kilometer om ugen i, til de længere løbeture samt til løbere med sarte led, der har brug for ekstra beskyttelse. Sålen er designet til at føre energi frem mod forfoden, så skoen hjælper løbet på vej.


Bedste Smoothie blendere – Philips: Avance Collection højhastighedsblender - 1399,-

Bedste Smoothie blendere – Philips: Avance Collection højhastighedsblender - 1399,-

Her får du to i én – en almindelig 2 liters beholder samt to medfølgende glas med låg til smoothies, som du kan drikke direkte fra. Det sparer plads i køkkenet, fordi du kun har brug for én maskine til det hele. Og når du er færdig med at blende og drikke, kan de fleste dele komme i opvaskemaskinen.


*Med forbehold for ændringer.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler