Tenerife
Vind en ferie til Tenerife © Tenerife Tourism Corporation

Vind en aktiv ferie for 2 til Tenerife

Drømmer du om at komme på vandretur på vulkaner, cykle på mountainbike i frodig natur eller udforske hemmelige områder i kajak? Så er det nu du skal deltage i konkurrencen om at vinde en aktiv ferie for 2 personer til Tenerife.

26. februar 2020 af Marie Wium

OBS! Konkurrencen er lukket på nuværende tidspunkt! 

Vandretur på vulkanen El Teide. Mountainbiketur i skoven. Kajak i morgentimerne eller afslapning på stranden i eftermiddagssolen. Alt sammen krydret med det spanske køkken. Lyder det som noget, du drømmer om?

Så er det nu du skal deltage i konkurrencen, og måske blive den heldige vinder af en 4-dages ferie for 2 personer til Tenerife.

Tenerife har solskin året rundt

Tenerife er kendt for at være et feriested, hvor du kan kombinere sport og udendørs aktiviteter med ren afslapning. Det skyldes især det fantastiske klima og altid gode vejr. 

Den årlige gennemsnitstemperatur på Tenerife er 23 grader. Der er omkring 300 dage med solskin og 3.000 solskinstimer om året. Klimaet giver øen milde somre og lune vintre – de bedste betingelser for aktiv ferie.

En aktiv ferie for alle

På Tenerife er der rig mulighed for at få stillet sin eventyrlyst.

Øen har fantastiske vandreruter, som er sikkerhedsgodkendte og godt skiltet. Der er samlet op til 1.500 kilometer vandrestier, og de løber gennem 43 beskyttede naturområder. Du kan både vandre igennem frodige skovområder eller bestige det højeste punkt i Spanien, vulkanen El Teide, som måler 3.718 meter. Tenerife er derudover hjem for Europas længste grotte, Cuevo del Viento, der blev skabt for 27.000 år siden af store mængder lava og har en længde på 17 km under jorden. 

Er du mere til fart på den to-hjulede, byder Tenerife på gode cykelruter i forskelligt terræn med minimal trafik. Derudover kan du slippe dit indre legebarn løs på de 200 kilometer skovstier til mountainbikes. 

Tenerife cykeltur
© Tenerife Tourism Corporation

Der er altså masser af aktiviteter på land, men også på vand.

Tenerife er omringet af et fantastisk hav, som året rundt byder på aktiviteter. Udforsk hemmelige områder, der kun kan opleves fra vandet i kajak, eller følg med i livet under vandet med dykning. 

Er det mere ren afslapning, du har i tankerne, kan du altid nyde solens varme på en af øens mange strande – eller forkæle dig selv med smagfuld mad af lokale råvarer eller med vin fra en af Tenerifes fem vinregioner.

Udover den flotte natur så byder de forskellige byer på historiske og kulturelle oplevelser. 

© Tenerife Tourism Corporation

Et ophold for alle

På Tenerife har du mulighed for at få lige det ophold du ønsker, og som passer til dit bugdet. Der er både mulighed for at bo på hotel og resorts – eller i små landlige lejligheder.

For eksempel kan man bo på Hotel Botánico, et 5-stjernet luksushotel – som netop er det hotel, du kan vinde et ophold på ved at deltage i konkurrencen her. 

Det ligger i Puerto de la Cruz, lige i hjertet af Orotava-dalen, og kun fem minutters kørsel fra smukke strande. Derudover er der rig mulighed for sport-og fritidsaktiviteter. 

© Tenerife Tourism Corporation
© Tenerife Tourism Corporation
© Tenerife Tourism Corporation

Deltag i konkurrencen om en tur til Tenerife 

Alt dette har du mulighed for at opleve, hvis du vinder konkurrencen om en aktiv ferie for 2 personer til Tenerife.

Præmien inkluderer:

  • 2 flybilletter tur/retur med afrejse fra Oslo, Stockholm, Helsinki eller København
  • 4 overnatninger på Hotel Botánico inkl. morgenmad. Et 5-stjernet luksushotel. 
  • Aftensmad 3 aftener
  • 1 daglig aktivitet efter ønske – det kan fx være cykling, surfing, kajak el.lign.

Afrejse vil være fra april til og med september efter aftale med vinderen.

Konkurrencen kører fra den 26 februar 2020 til 16. april 2020, hvor der bliver trukket én vinder.

OBS! Konkurrencen er lukket på nuværende tidspunkt! 

På grund af COVID-19 og de nuværende omstændigheder, er konkurrencen udskudt til et senere tidspunkt. I kan derfor ikke deltage i øjeblikket, men får mulighed igen, når vi alle ved mere. 

De som allerede har deltaget i konkurrencen, er selvfølgelig stadigvæk med i lodtrækningen om præmien, når konkurrencen kører igen. 

Konkurrencen afholdes i samarbejde med Turismo de Tenerife 

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor vil du helst tilbringe sommerferien?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: