5 gode tips til at beskytte dig mod solen, når du træner

Hurra! Solen kigger endelig frem fra skyerne, og vi er så klar på træning i sommervarmen. Men læs lige disse fem råd, inden du kaster dig ud i strålerne.

15. juni 2015 af I FORM

Den lange, hårde vinter er endelig overstået, og det er ekstraskønt for os, der træner – for når solen skinner og fuglene synger, glæder vi os til at endnu mere til at komme udenfor og løbe og træne.

Selvom den danske sol måske ikke virker så slem, så skal du altid huske at beskytte dig mod de varme stråler. Det kan godt være lidt besværligt med flere lag tøj og fedtet solcreme, når man sveder og træner hårdt, derfor får du fem gode tips til, hvordan du kan beskytte din hud mod solen, når du lever et aktivt liv.

SOLBRILLER

Investér i et par lækre sportsbriller, der er udviklet særligt til dig, der er aktiv. Et par almindelige solbriller glider hurtigt rundt i ansigtet, hvis man løber en tur. Der findes sportsbriller med antislip på næsen, så de sidder, hvor de skal – og som har ekstrabehagelige rammer, der ikke hopper op og ned, når du giver den gas i din træning.

SOLCREME

Find en solcreme, der virker optimalt, selvom du sveder løs. Brug en spray, der er nem og hurtig at påføre over det hele, som ikke fedter og som er vandfast. Husk at påføre solcremen ca. en halv time før du går ud – og at der skal bruges ca. 40 ml solcreme til at dække din krop effektivt. Hvis du skal være ude at løbe eller træne i længere tid i solen, så tag en stick med på turen, som du kan påføre de udsatte steder som næse, pande, øreflipper og øjne hver time. Det er her, du sveder rigtig meget, og hvor solcremen hurtigt forsvinder.

Prøv for eksempel Tan optimizing hydrating spray fra Vichys nyeste solcremekollektion, Idéal Soleil. Den fås på apoteket – find din nærmeste forhandler her


HOVEDBEKLÆDNING

Tag en helt let solskygge på og vælg en med et transporterende svedbånd på indersiden, så du samtidig stopper dråberne fra at løbe ned i dine øjne. Så undgår du både, at din solcreme bliver svedt af, og samtidig beskytter du dit ansigt mod den direkte sol.

SOLBESKYTTENDE TRÆNINGSTØJ

Hvis du vil være endnu mere solbeskyttet, så køb noget træningstøj med UV-beskyttelse og tag det på over din solcreme. Det er en helt tæt strikketeknik, der gør, at tøjet beskytter mod solen, og der findes masser af lækre sportstøjsmodeller, der samtidig lader huden ånde.

AFTENTRÆNING

Der er faktisk ikke noget så skønt, som at træne en smuk sommeraften, når solen er gået på hæld. På nogle strækninger vil du være helt alene, så hvis du trænger til en stille stund med dine egne tanker, så drop løbeturen midt i den bagende sol og vent til det er lidt mere svalt udenfor.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor gør du størst indsats for klimaet?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: