Er dit immunforsvar i topform, er der større chance for, at det nedkæmper virussen, før den får bidt sig fast og begynder at give symptomer.
Det allervigtigste, du kan gøre for dit immunforsvar, er at dyrke motion i mindst 30 minutter dagligt. Der er masser af videnskabelig dokumentation for, at motion giver positive ændringer i immunsystemet, og at personer, der er i god fysisk form, har et bedre immunforsvar.
Spis dig til et bedre immunforsvar
Der er også meget, der tyder på, at du kan spise dig til et bedre immunforsvar ved at sørge for at få rigeligt med antioxidanter via kosten.
Det betyder, at du skal spise mindst 600 gram blandet frugt og grønt dagligt. Man kan ikke snyde ved at tage de gode sager som tilskud og vitaminpiller; virkningen gælder kun, når antioxidanterne indtages i form af fødevarer.
Og selv om især helsekostmedicin reklamerer med, at det styrker immunforsvaret, er der ikke meget videnskab bag: Faktisk er der intet, der tyder på, at kosttilskud styrker dit forsvar mod sygdomme.
Du skal dog undgå at komme i direkte underskud af diverse vitaminer og mineraler som især jern og selen, og det undgår du nemmest ved at spise en almindelig multivitamintablet.
Rene dræbere for dit immunforsvar er stress, søvnmangel og rygning.
Pas på hullerne
Selv de mest toptrimmede og supersunde personer kan opleve “huller i immunforsvaret”, hvor infektioner nemmere kan snige sig ind på kroppen.
Hullerne opstår, hvis immunforsvaret er optaget af noget andet, eller hvis det er midlertidigt svækket. Det kan fx være tilfældet, hvis man fejler noget andet. Men det kan også ske, hvis man har frosset meget. Mors formaninger om, at man skulle klæde sig ordentligt på for ikke at blive syg, har faktisk rod i virkeligheden, selv om man altså ikke bliver forkølet af at fryse: Man bliver forkølet af at blive smittet med en virus, men man kan være ekstra modtagelig, hvis kroppen har været nedkølet.
Man kan også lave midlertidige huller i sit immunforsvar ved at belaste kroppen hårdt, fx ved større sportspræstationer. Dyrker man sport i mere end en til to timer i træk, vil man være mere modtagelig over for infektioner i op til flere dage efter aktiviteten.
Kilde: Anna Louise Stevnhøj
13. jan - 07:00 | Styrketræning
28. dec - 19:40 | Kost og træning
18. jan - 10:21 | Løb
17. jan - 22:40 | Sund vægt
McDonalds - er det virkelig så skidt
30. jan - 15:19 | Kost og træning
Meget træning, men ingen vægttab??
29. jan - 15:34 | Styrketræning
18. jan - 10:21 | Løb
29. jan - 22:14 | Styrketræning
Er du introvert eller ekstrovert? Find ud af det!
Bjarne Nybo fra Center for Meditation har eksklusivt for ...
Hvilke stillinger er mest tilfredsstillende for kvinder, ...
For meget usund mad, alkohol, rygning eller stress? ...
Kvinder har brug for en dygtig partner for at få ...
Bjarne Nybo fra Center for Meditation har eksklusivt for ...