Paparazzifotograferne er vist de eneste i hele verden, der bliver glade, hvis de opdager det - appelsinhud. Og det vel at mærke appelsinhud på en superstjernes lår. Ingen andre bryder sig om at konstatere, at huden på balder, lår, mave eller overarme har fået struktur som skallen på en kæmpeappelsin.
Men langt de fleste kvinder må på et eller andet tidspunkt sande, at bulerne og dermed appelsinhuden har bidt sig fast. Og det er ikke nødvendigvis, fordi de får ekstra sul på kroppen. Appelsinhud har nemlig ikke altid noget med overvægt at gøre, selv om overflødigt fedt hjælper den bulede hud godt på vej.
Man kan arve anlægget til appelsinhud, og man kan få appelsinhud, selv om man ikke er overvægtig, og i princippet allerede, når man er i 20erne. Men for de fleste dukker appelsinhud op, når de bliver lidt ældre og særligt efter en graviditet.
Hvad er cellulite?
Appelsinhud (eller cellulite) er fedt, der har hobet sig op i en forandret hudstruktur. I underhuden ligger der altid et lag fedt, der fungerer som kroppens isolation og polstring, og som sikrer kvinden, at hun har energi og næring nok til at blive mor. Fedtet ligger kapslet ind i små rum mellem overhuden og musklerne, hvis vægge består af bindevævsstrøg. Som årene går, bliver bindevævet stivere og trækker sig lidt sammen, og så opstår de små fordybninger i huden, der er så karakteristiske for appelsinhud. Samtidig får man typisk lidt mere fedt i underhuden, og tyngdekraften har haft masser af tid til at trække i fedtet. Resultat: Appelsinhud og dermed buler mellem bindevævsstrøgene.
Det siger næsten sig selv, at denne ommøblering i huden er svær at komme af med. Der findes endnu ingen behandling med dokumenteret effekt med appelsinhud. På min klinik har vi prøvet det meste. Laser, fedtsugning og dermabrasio (slibning af huden) hjælper ikke mod cellulite, uanset hvad mange hævder, og vi benytter os ikke længere af metoderne, siger Christer Lindquist, der er international kendt plastikkirurg med klinik i Göteborg. En anden plastikkirurg med mange års erfaring, Eeva Kalaja fra Søllerød Privathospital, slår fast, at der kun er én sikker kur mod appelsinhud: At holde den slanke linje og få masser af motion.
Det gælder om at overfalde appelsinhuden fra så mange sider som muligt. Hvis du spiser sundt, dyrker motion, masserer huden og forkæler den med creme, har du en god chance for at vinde kampen mod appelsinhud.
1. Træn jævnligt
Jo mere du bruger dine muskler, jo mere strammer du vævet i huden op, og jo mere fedt brænder du af.
Den værste fjende for appelsinhud er trapper, trappemaskiner, cykling, hurtige gåture i kuperet terræn og alle former for vandgymnastik. Aquajogging op til numsen er utroligt effektivt. Tænk på, at en halv times træning i havet eller en pool svarer til to timer på land.
Generelt er det sådan, at moderat og jævn motion er mere effektivt mod appelsinhuden end knaldhård træning af og til. Bed evt. instruktøren i fitnesscentret om et træningsprogram, der sætter fokus på netop det område, hvor du har appelsinhud. Og husk at opdatere træningsprogrammet, så snart du kan se fremskridt. Det er jo nu, det begynder at bliver sjovt.
2. Spis sundt
Spis fedtfattigt og masser af fibre. Frås i frugt og grønsager. Med andre ord: Spis sundt. Du kan få en diætist til at hjælpe dig med at lægge din kost om eller få inspiration her på iform.dk
Sørg for at få rigeligt med vand. Mindst to liter hver dag. Ikke fordi vandet direkte kan påvirke appelsinhuden, men vand mætter, så det en god medspiller, hvis du vil holde den slanke linje.
3. Forkæl huden
Appelsinhuden forsvinder ikke, hvis du ikke bruger dine muskler og spiser sundt, men hvis du er i gang med det, kan du godt sætte det tredje våben ind mod appelsinhuden: Forkælelse af huden. Det er overfladebehandling, der ikke direkte kan påvirke fedtcellerne, men det kan være med til at gøre huden lækker blød og dermed sløre bulerne.
Prøv at tørbørste huden med en hamphandske, eller brug fingrene til knibemassage, til huden er varm og rød. Og giv huden en anticellulitecreme eller en bodylotion at arbejde med.
Og hvis du ryger - hold op. Rygning gør huden mindre elastisk og spændstig.
Mange kalder appelsinhud for cellulitis. Men det er faktisk forkert. Cellulitis er en bakterie-infektion i huden og har ikke noget med appelsinhud at gøre. Den rigtige betegnelse for appelsinhud er cellulite.
Spiser næsten intet og dyrker motion... Men tager på?
4. feb - 11:57 | Sund vægt
Hvorfor får jeg kvalme når jeg træner ?
8. feb - 12:03 | Styrketræning
28. dec - 19:40 | Kost og træning
usikker på vægt og kost (15 årige pige)
7. feb - 16:09 | Sund vægt
28. dec - 19:40 | Kost og træning
13. jan - 07:00 | Styrketræning
17. jan - 22:40 | Sund vægt
18. jan - 10:21 | Løb
Er du introvert eller ekstrovert? Find ud af det!
Bjarne Nybo fra Center for Meditation har eksklusivt for ...
Hvilke stillinger er mest tilfredsstillende for kvinder, ...
Evnen til at få orgasme - eller ikke at få det - er et ...
For meget usund mad, alkohol, rygning eller stress? ...
Kvinder har brug for en dygtig partner for at få ...
Bjarne Nybo fra Center for Meditation har eksklusivt for ...