Søvnløshed
Slap af før sengetid. Tag et varmt bad, drik mælk eller kamillete og lyt til noget rolig musik.
- Undgå stimulanser som fx te, kaffe og cola lige før sengetid. Og lad være med at spise tung eller stærkt krydret mad.
- Soveværelset skal være roligt og behageligt, din seng komfortabel. Åbn vinduet, så du får frisk luft.
- Gå i seng og stå op på samme tid hver dag - fridag eller ej.
- Reserver sengen til søvn (og sex). Lad være med at se tv, spise og diskutere i sengen.
- Få i hvert fald lidt motion hver dag, gå tur eller svøm lidt.
- Lad være med at drikke for meget. Så slipper du for at gå på toilettet om natten.
- Hvis du stadig ligger og roder rundt efter en halv time i sengen, så stå op igen og lav noget kedeligt: stryg fx en stak skjorter.
- Ryst bekymringer af dig, før du går i seng. Skriv dem fx ned og efterlad papiret i et andet værelse.
- Lav afspændingsøvelser i sengen og få løsnet op i alle muskler.
Af Hanne Luise Danielsen