Elsk din stress

Du kan blive ædt op af stress. Men stressen kan også løfte dine præstationer til nye højder og give dig masser af gåpåmod. Hvis du forstår, hvorfor du reagerer med stress, kan du vende det til noget godt. Iform viser dig hvordan.

Her er dagens gode nyhed: du skal være glad for at være stresset. Stress er nemlig en nødvendig for ikke at sige livsnødvendig reaktion for os.

• Ingen stress, intet liv.
• Ingen stress, ingen præstation.
• Ingen stress, ingen udvikling.

Vi mennesker havde ikke overlevet, hvis vi ikke havde haft vores stress-beredskab. Hvis vi ikke i løbet af et øjeblik kunne skifte fra hviletilstand til kamp- eller flugttilstand. Men takket være urgamle reaktioner i hjernen er vores kroppe i stand til på ingen tid at reagere på nye situationer.

Derfor reagerer du på samme måde, når du skal holde foredrag for 100 mennesker, som når et urmenneske mødte en sabeltiger: Lynhurtigt sender et center i hjernen kaldet hypothalamus signaler til binyremarven, der udskiller stress-hormonerne adrenalin og noradrenalin. Hermed stiger hjertefrekvensen, du får højere puls, højere blodtryk og øget vejrtrækning med øget transport af ilt til muskler og hjerne.

Kort sagt: Ready for action. Ren overlevelse og en sund og aktiv reaktion på den opståede situation.

Viser det sig, at situationen er betydningsløs at publikum griner af din første joke, eller sabeltigeren lægger sig til at sove så lukker vi for stress-hormonerne og slapper af igen. Men hvis situationen spidser til publikum udvandrer, eller sabeltigeren slikker sig om munden reagerer vi ved at forøge stress-beredskabet og forbereder os til kamp eller flugt.

Både kamp og flugt skal her forstås som sunde, positive og aktive handlinger, der sikrer den bedst mulige løsning på situationen. Flugt er her ikke forbundet med frygt, men en hensigtsmæssig reaktion med henblik på aktiv handling. Man kalder da også dette stress-system med udskillelse af adrenalin for det aktive system. Det er det stress-system, der gør, at du overhovedet kan præstere noget, uanset om det er på idrætsarenaen, til eksamen eller i dagligdagen. Fx skyldes sommerfugle i maven det aktive stress-system.

Den onde stress-spiral

Men som du nok ved alt for godt, så er stress ikke kun den rene lykke. Og når vi har et aktivt og positivt stress-system, kommer det ikke som en overraskelse, at dette har et passivt og negativt modstykke. Det er det, du kender fra jobbet, når opgaven skal være færdig om tyve minutter, mens det reelt vil tage en halv time.

Den negative stress-reaktion opstår, når den situation, som vi er i, ikke umiddelbart kan løses ved kamp eller flugt. Altså en situation, hvor vi oplever, at vi ikke har nogen handlemuligheder.

Her sender hypofysen signaler til binyrebarken, hvor der så udskilles stress-hormonet cortisol. I forlængelse af dette svækkes udskillelsen af adrenalin og i stedet for at mobilisere mere energi for at blive klar til kamp eller flugt, så sker der det modsatte. Vi bliver mere passive, defensive og håber, at nogen vil komme og løse problemet for os. Vi har simpelt hen ikke lyst til at beskæftige os med den situation, det drejer sig om, og de nødvendige sommerfugle i maven stikker nu som bier.

Det sker for mange, når de skal yde noget vigtigt. I modsætning til det, der var tilfældet med det aktive system, så er der en direkte negativ sammenhæng mellem det passive system og præstation. Jo mere cortisol, des ringere præstation. I ekstreme tilfælde bliver vi paralyserede og kan ikke røre os ud af stedet.

Stress gør dig syg

Det passive stress-system hindrer, at vi løser de problemer, der foreligger, på en hensigtsmæssig måde. Hermed fortsætter stress-reaktionen, fordi problemerne fortsætter, det vil sige, vi fortsætter med at udskille adrenalin og cortisol og kommer ikke ned på hvileniveau igen. Og det er her, det næste problem opstår. Ikke nok med at vores præstation bliver ringere, når det passive stress-system aktiveres. Stress-tilstanden forlænges også, og det er skidt for vores helbred.

En her og nu-stress-reaktion med fuld gang i adrenalinen (fx i forbindelse med idræt) er sundt og godt for både krop og psyke. Det er, når stress-niveauet ikke kommer ned igen, at stress bliver usundt. Så svækkes vores immunforsvar, og vi bliver lettere modtagelige for sygdomme spændende lige fra almindelig forkølelse til øget risiko for cancer.

Eller vi bevæger os hen mod forhøjet blodtryk, hjerte-kar-lidelser og blodpropper. Hvis vi er disponeret for det, kan vi også reagere med mere eller mindre kronisk angst eller depression.

Af Kim K. Jensen