Search I FORM



Spa

Skoven i himlen

I et tætpakket, hårdtarbejdende præstationssamfund som det japanske er stilhed, afslapning og god plads det mest luksuøse, man kan købe for penge. Det har bragt nyt liv til den tusinder af år gamle tradition med at bade i varme vulkanske kilder.

I FORM’s fotograf Joachim Wichmann besøgte et af landets fineste opladningsresorts, Tenku no Mori.

Her er stille. Virkelig stille. Og jeg er omgivet af endeløse skove. Var det ikke for den smilende japanske dame - Mariko - som vinker til mig, ville jeg ikke ane, at jeg står foran indgangen til Tenku no Mori, et resort, som strækker sig ud over et bakket, fredet skovområde på 50 hektar. Et skovparadis, der byder på en helt unik mulighed for at være sig selv, hævet op over trætoppene med et suverænt kig i flere retninger ud over langstrakte skove, der i horisonten bliver brudt af smukke vulkaner og bjerge.

Grønsager der smager af mere

– Jorden på Tenku no Mori er ganske særlig, fortæller Mariko. For flere tusind år siden lagde den vulkanske aske sig over det meste af området. I dag indeholder jorden derfor mange mineraler, som vores grønsager nyder godt af. Vores grønsager smager og dufter af meget mere. Også vores kyllinger, brød, æg, og hvad vi ellers laver, smager anderledes, men det vil du opdage, smiler Mariko og fortæller videre om stedets ejer, Tateo, som er en 62-årig romantiker fuld af ideer.

– Han mener, at gode ting tager tid, og at verden i dag drukner i hurtigproducerede varer uden sjæl. Også menneskene bliver stressede, og de kommer her med deres trætte ansigter. Vores formål er at ændre dem, så de går herfra med nye kræfter i krop og sjæl. Tiderne har skiftet, så man i dag må købe sig til sundhed.

Mariko sætter mig af ved min villa. Hun forsyner mig med en lille radiosender og overlader mig helt til mig selv. Jeg svæver, er varm fra inderst til yderst, og min verden med stress, larm, hovedpine, planlægning osv. har for længst forladt mig.

Onsen-traditionen

Jeg finder mig selv flydende i min helt private japanske onsen. Min krop føles som født på ny, og hud, muskler og led bløde som aldrig før. Jeg kan ligge her i vandet helt uden tøj på med tusindvis af trætoppe som beskuere. Det er velvære i verdensklasse.

Onsen-traditionen har gennem årtusinder været en vigtig del af den japanske badekultur og livsstil. Fra gammel tid mener man, at et bad i en mineralholdig onsen kan lindre og kurere alt fra gigt og hjertesygdomme til hud- og nervesygdomme og kronisk træthed. Og siden oldtiden har onsenvand været berømt for at holde huden smuk.

Der findes 14 typer varme kilder, alle med hver deres egenskaber. Kilden på Tenku no Mori er en hydrogenkarbonatonsen, som skulle være særlig effektiv mod kroniske hudlidelser, brandsår, fordøjelsesproblemer, træthed, lammelse, stivhed, blå mærker og muskelømhed.

Jeg bor i en fantastisk villa i harmoni med naturen. Stuen er endeløs til begge sider, for et fantastisk panorama tager over, hvor taget ender. Alt er bygget af cedertræ. Stilen er enkel, og her er virkelig plads til at være sig selv.

Velvære fra inderst til yderst

En knaldgrøn drink står på bordet og lyser af sundhed. Den indeholder japansk radise og spinat og smager himmelsk. En strøm af vitaminer fylder min krop. Jeg tænker på nattens oplevelse, da jeg fra min seng så månen og stjernerne spejle sig i badet udenfor (Tateo har specialdesignet badene, så de er spejlblanke). Listede ud af min seng og ødelagde stjernehimlen, da jeg hoppede i badet. Det gjorde dog ikke spor, for den fandtes i en endnu større og prangende udgave over mit hoved.

Efter to dage på Tenku no Mori er jeg klar til at drage videre, fuld af ny energi og velvære fra inderst til yderst.

Onsen: 25.000 varme kilder fra gratis til luksus

  • Onsen er et japansk udtryk for en varm kilde. Pga. den vulkanske undergrund findes der flere tusinde varme kilder fra Hokkaido i nord til det sydlige Okinawa. Omkring 25.000 i alt. Der findes en fin engelsksproget hjemmeside med anmeldelse af forskellige onsener: www.secret-japan.com/onsen
  • En onsen kan ligge frit i naturen og være gratis, men kan som på Tenku no Mori også være en del af et luksusresort, en ryokan (japansk kro) eller offentlig badeanstalt. Den kan være indendørs eller udendørs og i mange størrelser og bruges af japanerne som et pusterum fra en travl og hektisk hverdag. De fleste besøgende er venner, par og familie.
  • På de offentlige onsener bader kvinder og mænd oftest adskilt, da badetøj er strengt forbudt. Et besøg koster fra 20-50 kr. Tøj og andre ejendele lægges i en kurv eller i et aflåst skab. Det forventes, at alle vasker sig grundigt på de indrettede vaskepladser, inden man går i det varme vand. Atmosfæren er afslappet og rolig.
  • Kusatsu Onsen er den mest berømte i Japan. Den er velsignet med store mængder af varmt kildevand af høj kvalitet og har ry for at helbrede alle sygdomme på nær hjertekvaler. Kusatsu ligger i 1200 meters højde og tilbyder skisport om vinteren og vandreture resten af året. www.kusatsu-onsen.org

Fra I FORM nr. 6, 2009

Mere spa-inspiration


Top 5-oplevelser på Tenku no Mori

1. Få spabehandlinger ved flodbredden, på en bakketop eller i skoven.

2. Oplev nattens stjernehimmel som en rejse gennem rummet, og bliv
igen vækket på jorden af fuglesang.

3. Smag helt unikke råvarer, hvis mineraler er bragt op fra undergrunden for ca. 26.000 år siden.

4. Oplev din helt egen private onsen (varme kilde) med suverænt kig over skove, vulkaner og bjerge.

5. Nyd en udsøgt picnic serveret efter dine egne ønsker i de smukke
naturomgivelser.

Hvordan kommer man dertil?

Fly: Fx fra København via Frankfurt og Nagoya til Kagoshima. Tenku no Mori står for transporten til resortet, ca. 15 min.s kørsel fra Kagoshima lufthavn. Prisen for en flybillet t/r ligger lige under 8000 kr. pr. person. For mere info: www.japanspecialisten.dk

Tog: Er man på gennemrejse i Japan, kan man fx tage shinkansen (hurtigtoget) fra Tokyo til Kagoshima. Herfra skifter man til den lokale bane (JR Hisatsu-Line) og får en smuk togtur forbi den kendte vulkan Sakurajima og videre til den 104 år gamle station Kareigawa, hvorfra man bliver hentet.

Hvad koster det?
Resortet råder over tre villaer med overnatningsmulighed, to villaer til dagsbesøgende og en pavillon, hvor man kan nyde sine måltider. En endagsvilla kan lejes i fire, seks eller 10 timer og koster, inkl. egen privat onsen, picnicfrokost og velkomstdrink, ca. 2500 kr. for 4-6 timer. Prisen pr. overnatning i deres bedste villa, "Tenku", er ca. 12.000 kr. Prisniveauet siger noget om japanernes trang til at koble af i stilhed. Det er mange penge for en almindelig japaner, så en overnatning er en oplevelse for de privilegerede. Læs mere på: www.tenkunomori.net/index.html.


Nyhedsbrev

KALENDER Previous August Next Previous 2010 Next
Uge Man Tir Ons Tors Fre Sat Søn
30 1
31 2 3 4 5 6 7 8
32 9 10 11 12 13 14 15
33 16 17 18 19 20 21 22
34 23 24 25 26 27 28 29
35 30 31

I FORM

Mest læste
Spa-rigtig madlavning

Spa-rigtig madlavning

Balance mellem smagssanserne og masser af nye krydderier.

Læs mere

Stor reportage om spa i Japan

Stor reportage om spa i Japan

Lad op på japansk med naturen som maleri.

Læs mere

Fantastiske spaer - British Virgin Island

Fantastiske spaer - British Virgin Island

Prøv fx en eksfoliering i lokalt havsalt.

Læs mere

Fantastiske spaer - Antiqua

Fantastiske spaer - Antiqua

Udrensende, fugtende og energigivende ansigts- og kropsbehandlinger.

Læs mere

Boblebad giver intenst velvære

Boblebad giver intenst velvære

Når du sætter dig til rette i boblebadet reagerer kroppen med følelsen af ren velvære.

Læs hvorfor

Nyeste
Helsinki - Finland

Helsinki - Finland

Saunaer, der åbner dit sind.

Spa i Finland

Budapest - Ungarn

Budapest - Ungarn

Økologisk spaforkælelse.

Spa i Ungarn

Paris - Frankrig

Paris - Frankrig

Fuldkommen fred midt i et inferno.

Spa i Frankrig

Anbefaling
Sådan får du et godt spaophold

Sådan får du et godt spaophold

Et spa-ophold skal være totalt tvangsfrit. Det skal gøre nøjagtig, hvad du har lyst til.

Få flere gode råd

Lav dit eget spabad

Lav dit eget spabad

Læs, hvordan du indretter dit badeværelse til et velgørende fristed, hvor du kan lade op.

Se hvordan

MIG-tid, for andres skyld

MIG-tid, for andres skyld

Er du så stresset, at du absolut ikke har tid til at tage på spa?

Så skal du afsted!

Maden - et kick af inspiration

Maden - et kick af inspiration

Siger Morten Bruhn-Kristensen, forfatter til bog og Spakøkkenet.

Læs mere

Boblebad giver intenst velvære

Boblebad giver intenst velvære

Når du sætter dig til rette i boblebadet reagerer kroppen med følelsen af ren velvære.

Læs hvorfor