Sorg er reaktionen på, at man har mistet et andet menneske. Det kan fx ske ved dødsfald eller skilsmisse. Forskning viser, at den stærkeste stress-faktor overhovedet er, hvis ens ægtefælle eller partner dør.
En af grundene, til at det virker stressende, er, at sorg er en lang proces. Man kan ikke speede den op. Man skal igennem de forskellige faser, der alle er smertefulde og betyder, at man ikke fungerer så godt, som man plejer.
Første fase er selve chokket. Ofte kan det tage noget tid, før tabet rigtig går op for en. Den øjeblikkelige reaktion kan variere meget fra person til person, fra lammelse og vantro over til åbent hysteri.
Anden fase er præget af protest mod det, der er sket. Man svinger mellem at nægte at tro på det og en voksende erkendelse af, hvad der er sket, og følelserne er typisk vrede, skyld, angst og længsel.
Tredje fase er det punkt, hvor tabet for alvor går op for en. Følelserne er apati, forvirring og tomhed.
Fjerde fase her ser udviklingen lysere ud, og man begynder igen at tage fat på sit liv og reorganisere det, så man kan leve videre uden den person, man har mistet. Man begynder at kunne glæde sig over alle de gode minder og kan igen fungere normalt. Men ofte med ændrede værdier og et andet indhold i tilværelsen.
Hvis man ikke accepterer, at man skal igennem en række faser, og at de tager tid ofte flere år så forstærkes sorgen af en voldsom stress.
Træningsmakker FW Frb/Nørrebro
24. maj - 23:54 |
24. maj - 20:41 | Sund vægt
24. maj - 20:16 | Kost og træning
23. maj - 15:09 | Sund vægt
24. maj - 20:41 | Sund vægt
23. maj - 13:47 | Kost og træning
21. maj - 11:59 | Løb
Er du introvert eller ekstrovert? Find ud af det!
Hvad er det nu, der ikke må være i solcremen? Og skal du ...
Antioxidanterne i tomater har vist sig at beskytte din ...
Er du I FORM-abonnent? Så kan du spare 1.300 kr. på din ...
Bjarne Nybo fra Center for Meditation har eksklusivt for ...