"På de dage, hvor menstruationen virkelig er kraftig, kan det godt virke pirrende ... der er jo lissom ikke nogen problemer med, at man tørrer ud. Tværtimod fungerer det nærmest som glidecreme."
Kvinde, 27 år
"Jeg synes, det er ophidsende at gå i seng med en kvinde, der har menstruation. På det tidspunkt er en kvinde det mest kvindelige, hun kan være. Tættere kan man ikke komme på nogen."
Mand, 34 år
"Tit kan det hjælpe at have sex i badet. Så er man ude over, at det bliver ulækkert, og at der er blod over det hele."
Kvinde, 37 år
"Hvis jeg er sammen med en mand, der siger det gør da ikke noget, skat!, og det bare er helt tydeligt, at det gør det netop, så er der ikke noget ved det. Det får ikke ligefrem én til at føle sig mere attraktiv."
Kvinde, 33 år
"Er det lige i starten af et forhold, hvor man hele tiden har lyst til sex, så er det lige meget. Men i et forhold af ældre dato kan man godt blive lidt doven. Man gider simpelthen ikke at have alt det besvær med at skifte sengetøj bagefter og få pletter på madrassen. Så er det nemmere at udskyde sex en dag eller to."
Kvinde, 29 år
"Det rører ikke mig. Sommetider er det ophidsende, fordi hun virker mere våd. At det hele så sejler lidt bagefter, er jo ikke meget anderledes, end når det sejler i sæd."
Mand, 28 år
"Jeg sover altid med bind på, når jeg har menstruation. Og er der noget, der får mig til at føle mig usexet, så er det et bind. Det føles som at have ble på. Det bremser enhver lyst til kærtegn eller sex."
Kvinde, 23 år
"Jeg havde i mange år en kæreste, som altid løb ud på badeværelset og vaskede sig, når vi havde været i seng sammen, og hun havde menstruation. Jeg følte, at hun vaskede mig af. Da jeg så mødte en ny pige, og hun bare blev liggende ved siden af mig bagefter, blev jeg enormt glad og følte mig tættere på hende, end jeg nogensinde havde været på min tidligere kæreste."
Mand, 32 år
Spiser næsten intet og dyrker motion... Men tager på?
4. feb - 11:57 | Sund vægt
Hvorfor får jeg kvalme når jeg træner ?
8. feb - 12:03 | Styrketræning
28. dec - 19:40 | Kost og træning
usikker på vægt og kost (15 årige pige)
7. feb - 16:09 | Sund vægt
28. dec - 19:40 | Kost og træning
13. jan - 07:00 | Styrketræning
17. jan - 22:40 | Sund vægt
18. jan - 10:21 | Løb
Hvilke stillinger er mest tilfredsstillende for kvinder, ...
Læserundersøgelser siger, at flere mænd, end man tror, ...
Evnen til at få orgasme - eller ikke at få det - er et ...
Kvinder har brug for en dygtig partner for at få ...