(Kan du allerede, gå til punkt 2)
For at kunne tage ansvar for din egen seksualitet bliver du nødt til at lære din krop at kende. Og glem alt om, at det har ry for at være 70-feministernes kæpheste, at kvinder skal lære deres egen krop at kende. Find et spejl frem, og sæt dig og studer dine kønsorganer - helst i en seng i et opvarmet værelse.
Find klitoris, skedeindgang og de store og små kønslæber - kom lidt spyt eller glidecreme på fingrene, og kæl forsigtigt mellem dine ben. Mærk, hvad der føles rart, og prøv at intensivere fornemmelserne.
Koncentrer dig om at mærke din krop, og smid alle uvedkommende tanker ud - ud med løftede pegefingre eller ulækkerhedsfornemmelser. Du er her nu i en dejlig varm seng og har lov til at nyde din krop og de fornemmelser, den kan give dig. Prøv eventuelt at sætte lyd på. Mange kvinder får nemmere orgasme, hvis de bruger stemmen, fordi spændingerne i maven hermed forsvinder. Gennemspil eventuelt, hvordan du tror, det er at få orgasme. Måske skal du øve dig adskillige gange, men tab ikke modet.
Prøv stillingen med kvinden øverst. I denne stilling kan du helt styre klitoris' bevægelser mod din partners underliv, eller du kan tage fingrene til hjælp for at opnå orgasme. Naturligvis kan du også træne din mand i at stimulere dig i denne stilling, men det er faktisk lidt akavet og ubekvemt for ham. Manden kan derimod kæle for dine bryster. Nervebaner fra bryst til underliv gør, at brystkæleri øger ophidselsen.
Nogle kvinder bryder sig ikke om at "ride" manden, fordi brysterne hopper. Du kan dæmpe lyset for at overvinde dig selv, og så skal du lige vide, at mænd elsker bryster i bevægelse.
Lidt afhængigt af, hvordan din krop er skruet sammen, kan du prøve at "ride" ham omvendt, hvor du vender ryggen mod hans ansigt. Pas blot på, at du ikke brækker hans lem nedad, hvilket er smertefuldt og kan gøre ham "ukampdygtig" i ugevis.
Når du kan få orgasme ved at stimulere din klitoris, så prøv at fokusere på skeden. Den er et sammenklappet rør på 8-l0 cm, som kan udvides og indeholder et utal af nervebaner, som er følsomme for tryk og stræk - derfor er det ophidsende, når hans lem bevæger sig oppe i din skede.
Mange kvinder har opdaget, at et særligt punkt i skedens forvæg er yderst følsomt. Nogle kan få orgasme ved stimulering af dette punkt - G-punktet. Forskning af klitorisens mysterier tyder på, at den er et enormt, indre organ med forgreninger til bl.a. skedevæggen - lidt som isbjerge, hvor kun en tiendedel er synlig! Så måske er det såkaldte G-punkt blot en del af klitoris? I hvert fald mener mange sexologer, at en af de mest orgasmesikre stillinger er den, hvor manden trænger op i dig bagfra, hvor du selv ligger helt ned og blot løfter enden lidt. I denne stilling stimulerer lemmet de mest følsomme områder af din skede, samtidig med du selv kan stimulere klitoris med fingrene. Der er altså ikke tale om den traditionelle "hundestilling", men en langt mere tæt og ophidsende stillling.
Har du svært ved at stimulere dig selv til orgasme, kan du forsøge med at fantasere. Især når du er alene, er det oplagt at eksperimentere med fantasier - forestil dig i roller og med forskellige mænd. For at kunne få orgasme skal du lære at slippe "kontrollen" og hengive dig til din krop - fantasierne kan hjælpe dig.
Hvis du har behov for at fantasere sammen med kæresten, må du drage ham ind i fantasien for ikke at skabe afstand imellem jer. Det skaber koks i dit hoved, hvis du fantaserer om en prins og ligger sammen med en Søren. Måske behøver du ikke at holde fantasierne skjult, men kan fortælle, hvad du tænder på.
Træningsmakker FW Frb/Nørrebro
24. maj - 23:54 |
24. maj - 20:41 | Sund vægt
24. maj - 20:16 | Kost og træning
23. maj - 15:09 | Sund vægt
24. maj - 20:41 | Sund vægt
23. maj - 13:47 | Kost og træning
21. maj - 11:59 | Løb
Hvilke stillinger er mest tilfredsstillende for kvinder, ...
Evnen til at få orgasme - eller ikke at få det - er et ...
Læserundersøgelser siger, at flere mænd, end man tror, ...
Kvinder har brug for en dygtig partner for at få ...