For et halvt år siden mødte jeg en pige, som jeg faldt pladask for. Vi blev kærester, men kort tid efter blev jeg tilbudt et job i en by fem timers togrejse væk. Jeg kunne ikke sige nej.
Jeg var absolut ikke vild med at flytte, men jeg var nødt til det. Vi blev faktisk enige om at slutte forholdet, for vores odds var næsten lig nul. Dels var der afstanden, og dels havde vi ikke rigtigt noget at bygge på, fordi det hele var så nyt. Jeg har to gange prøvet at være i et weekendforhold. Og begge gange gik det i stykker primært på grund af afstanden og den korte tid, man har sammen.
Jeg flyttede så, men savnede hende meget. 14 dage efter ringede jeg til hende og spurgte, om vi ikke skulle ses. Det ville hun gerne. Og siden har vi set hinanden hver weekend.
Det er ligesom at have to liv. På hverdagene bor man alene og har kun sig selv at tænke på. Og i weekenden er man pludselig kæreste i et fast parforhold. Jeg synes, det er svært at omstille sig sådan uge efter uge. Om fredagen skal man vænne sig til at tage hensyn til andre end sig selv. Og lige når man har vænnet sig til at være sammen, er det søndag, og man skal omstille sig til at være alene igen.
Når man så er sammen, føler man, at der hele tiden SKAL ske noget. Man skal i byen, ud at spise, i biografen og se hinandens venner og familie. Det bliver ret panisk. Der skal ske tusind ting på en weekend.
Man føler, man bør være sammen hele weekenden. Der er ikke plads til at lave noget for sig selv. Og jeg synes, jeg giver afkald på mange ting, fordi jeg reserverer hver weekend til kæresten. Jeg kan fx ikke tillade mig at bruge hele lørdagen på at se fodbold og drikke bajere med vennerne eller gå på jagt.
Der opstår også nemt jalousi, når man ikke ser hinanden så meget. Man aner ikke, hvad kæresten laver i løbet af ugen. Hvis jeg fx fortæller i telefonen, at jeg tager i biffen eller på café med en god veninde, bliver min kæreste let jaloux. Og omvendt.
Det er svært at tackle i telefonen - lige så svært som det er at fortælle, hvor meget man holder af, over en telefon.
Og så er der alt det praktiske. For det første er det dyrt. Det koster mindst 500 kr. i transport pr. weekend. For det andet når man aldrig at få tømt sit køleskab.
Når hun er hos mig, køber jeg vildt ind og fylder køleskabet med alt muligt lækkert. Så når man at få spist det halve. Og weekenden efter kommer jeg hjem fra hende og kan smide det hele ud, fordi det er blevet for gammelt.
Og for det tredje er det irriterende at bo i en taske. Det er svært at føle sig som andet end en gæst hos hende, når den eneste ejendel, man har, er en tandbørste.
Jeg synes ikke, at man bevarer gnisten længere som weekendkæreste. Faktisk tværtimod.
For én dårlig lørdag kan ødelægge hele weekenden. Og ét kikset besøg hos kæresten kan næsten ødelægge hele forholdet. Weekenden er jo det eneste, man har at bygge på. Derfor er det en utrolig sårbar og dyrebar tid, der simpelthen SKAL gå perfekt.
Og det er et helvede at komme hjem søndag aften efter en weekend, hvor den ene har været træt, sur eller stresset. Der er ikke plads til, at tingene ikke kører fuldstændig perfekt.
Så alt i alt er jeg ikke meget for weekendforhold. Og nu har jeg for nylig sagt til hende, at hvis det her skal blive til noget, så skal hun flytte hjem til mig. Jeg ved godt, at det er egoistisk. Men jeg har ikke mod på mere weekendkæresteri.
Og hun sagde ja med det samme! Faktisk påstod hun, at hun ville bo med mig, hvor det skulle være, om det så var midt i en roemark. Men havde hun sagt nej, så var forholdet stoppet.
Træningsmakker FW Frb/Nørrebro
24. maj - 23:54 |
24. maj - 20:41 | Sund vægt
24. maj - 20:16 | Kost og træning
23. maj - 15:09 | Sund vægt
24. maj - 20:41 | Sund vægt
23. maj - 13:47 | Kost og træning
21. maj - 11:59 | Løb
Her får du opskriften på en tre-retters menu, der vil ...
Jesper har aldrig haft en hverdag med sin kæreste.
Her får du opskriften på en tre-retters menu, der vil ...
Kvindelige tårer indeholder et kemisk stof, som ændrer ...
Hvad der begyndte som den perfekte match, skal passes ...