Svaret er at være glad! Hertil kommer at bruge tid på dine venner og at kvitte smøgerne. I sig selv er de tre råd med til at øge din livskvalitet.
Så i stedet for at bruge din tid i selskab med andre snottede medpatienter hos lægen, så få i stedet udskrevet en recept på vennevisitter. Så kan du med venners hjælp og smilets magt undgå at bruge tiden på at være forkølet, forstoppet og træt.
Vil du være bedst muligt beskyttet mod løbende næse og blanke øjne, gælder det om at smile, være glad og afslappet helt ind i de fjerneste afkroge af kroppen.
Dårligt humør, vrede og stress sætter omvendt turbo på de forkølelsesvirus, der får kroppen til at værke. Det konkluderer en undersøgelse, hvor 334 testpersoner først besvarede spørgsmål om deres humør og følelser, hvorefter de som tak fik forkølelsesvirus sprøjtet op i næsen.
De personer, der rummede flest positive følelser, endte med at være mindst eller slet ikke ramt af forkølelse. Så ved at smile til verden holdt de altså forkølelsen fra døren.
Især om vinteren er det godt at trække mundvigene opad, for selv om vi kan blive ramt af snue hele året, er vi specielt sårbare, når frosten sætter ind. Forklaringen er ikke så meget selve kulden, men i højere grad at vi i den kolde årstid tilbringer meget mere tid sammen indendørs, og så kan smitten lettere sprede sig fra menneske til menneske.
En anden god grund til at fintune dit immunforsvar i frostvejr er, at forkølelsen ikke er så harmløs, som vi måske tror, den er. For efter en forkølelse stiger risikoen for en blodprop i hjertet i de efterfølgende 10 dage, for så at nå et normalt leje igen to uger efter infektionens start. Forklaringen er, at kroppen går i en betændelsestilstand, som øger risikoen for, at blodet klumper sig sammen til propper. Også astmatikere er mere sårbare over for at redde sig en komplicerende bronkitis eller lungebetændelse, hvis de er blevet forkølede.
Snotnæsen og de andre klassiske symptomer kommer af, at kroppens immunforsvar reagerer på de angribende forkølelsesvirus. Dels ved at lave antistoffer, som bremser selve snotnæsevirussen, dels ved at producere dræberceller, der ødelægger de virussmittede kropsceller.
Disse processer påvirkes negativt af stress, og heri ligger noget af forklaringen på, hvorfor dit humør og din anspændthed har betydning for, hvor hårdt forkølelsen rammer dig.
Forkølelsen skyldes altså en virus. Eller rettere sagt en af over hundrede mulige virustyper. Du bliver måske resistent over for en af dem, når du har været forkølet, men ikke over for dem alle. Så der vil altid stå en ny virus-bandit klar med et hidsigt lynangreb, så snart du er bare lidt brudt ned.
De mange forskellige virus gør det også noget nær umuligt at skabe en vaccine, som en gang for alle kan blive forkølelsen kvit. Forkølelsesvirussen vil altså altid være omkring os, og selv om vi forsøger at undgå et nys i ansigtet, kan et smitteangreb ikke undgås.
Kunsten er at overvinde attentatet. Igen er det din egen modstandskraft, der er dit bedste forsvar samt vigtigste kilde til sejr.
Forkølelse smitter især, når man får virus på fingrene og fører dem op til næse eller øjne.
De smittende mikroorganismer kan fx sidde på et telefonrør - klar til at springe på, så snart snakketøjet går. Bor du i hus med eller arbejder med en, der er snottet, vil han eller hun efterlade forkølelsesvirus på en tredjedel af de genstande, som personen berører. Derfor er det så vigtigt, at du ofte tørrer fx lyskontakter og fjernbetjeninger af.
Du kan selvfølgelig også blive smittet via væskepartikler fra andres nys og host. Dog er en væsentlig detalje, at det kun er i cirka 10 pct. af tilfældene, at du faktisk bliver smittet og efterfølgende forkølet. Og det er netop de 10 pct., du kan sætte ind mod med smil, motion, venners hjælp samt alle de andre sunde og forebyggende råd, du kan finde i boksen lige her ved siden af.
Lykkes det dig alligevel at hive en snue til dig, så drop hostemedicinen, og bekæmp snuen med en appelsin, en let gåtur eller krydret mad.
Hvordan er du egentlig som sex-partner? Er du glad for din krop - nøgen?
Er du til spontane snacks eller planlagte måltider? Flirter du med pulverkure, eller tror du kun på det, der er videnskabeligt bevist?
Træningsmakker FW Frb/Nørrebro
24. maj - 23:54 |
24. maj - 20:41 | Sund vægt
24. maj - 20:16 | Kost og træning
23. maj - 15:09 | Sund vægt
24. maj - 20:41 | Sund vægt
23. maj - 13:47 | Kost og træning
21. maj - 11:59 | Løb
Træner du dine mavemuskler uden at se resultater? Måske ...
Vidste du, at du arver dine bryster? Kend dine bryster ...
20% af jer iform.dk-brugere har angivet, at netop jeres ...
Her er nogle af kræftforskernes bedste råd til at finde ...
Får du også ømme muskler og hovedpine efter otte timer ...