Tilstrækkelig indtagelse af alle næringsstoffer (især essentielle aminosyrer, essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler) i kombination med et forholdsvis lavt samlet kalorieindtag har vist sig at forlænge livet og udsætte kroppens aldringstegn. Formentlig ved at styrke cellernes forsvar mod frie radikaler.
Det sikres først og fremmest ved at spise tilstrækkelig få kalorier total set. Nogle madvarer giver særlig stor mæthed pr. kalorie, så de er særligt gode at spise. Det er vigtigt, at kosten ikke mangler vigtige næringsstoffer, da en slankediæt så ellers kan fremme i stedet for at modvirke aldring.
En tilstrækkelig god muskelmasse og -styrke er en forudsætning for, at man kan holde sig mobil, når man bliver ældre. Kroppens evne til at opbygge protein i musklerne falder med alderen, så man skal spise mere og mere smart for at sikre god muskelvækst, efterhånden som man bliver ældre. Det er godt at forebygge og så tidligt som muligt opbygge en god muskelmasse, som man så kan tære på. Styrketræning er det centrale her.
Antioxidanter bekæmper frie radikaler. Hvis der er for mange frie radikaler i forhold til antioxidanter, så begynder cellerne at ældes hurtigere. Det betyder ikke, at jo flere antioxidanter man spiser, des større anti-aging virkning får man. For store doser af enkelte antioxidanter kan nemlig have bivirkninger, så det gælder om at få antioxidanterne på den rigtige måde.
Et stærkt immunforsvar bekæmper bakterier og virus, der ellers kunne fremkalde sygdomme, der ville slide på kroppen, så den svækkes og ældes hurtigere. Et godt immunforsvar sørger også for at cellerne bliver holdt sunde uden at forvandle sig til kræftceller.
Det handler om forebyggelse af type 2-diabetes, der før i tiden blev kaldt gammelmandssukker. Men det handler også om generelt at undgå måltider, der giver for store stigninger i blodsukkeret, da det kan have en aldringsfremmende virkning på mange celler.
Det er selvfølgelig en forudsætning for at styre udenom dræbersygdommen nummer 1, hjertekarsygdom. Men selvom man ikke udvikler hjertekarsygdom kan kroppen godt ældes for hurtigt, hvis blodet ikke cirkulerer let nok i årerne. Det er blodet, der transporterer ilt og næringsstoffer frem til cellerne, og det er blodet, der transporterer affaldsstoffer væk fra cellerne igen. Så hvis blodet har svært ved at komme frem, så kommer der mindre ilt og næring og mere affald i cellerne, og det er ikke godt for aldringsprocesserne.
Mere og mere forskning tyder på, at kronisk betændelse er den grundlæggende årsag til mange sygdomme og mange aldringsprocesser. Så det er godt at holde sit betændelsesniveau nede.
Med alderen stiger risikoen for sygdomme i fordøjelseskanalen, så det er godt at forebygge i tide. Mere og mere forskning peger på, at en god bakterieflora i tarmen sikrer dannelse af kortkædede fedtsyrer, der både fremmer tarmens sundhed og bliver optaget til kroppen, hvor de cirkulerer rundt og beskytter mod sygdom og aldring.
Tilpas søvn og hvile. Stress fremmer aldring via det nedbrydende stresshormon kortisol. Søvn og hvile har den modsatte virkning. Kosten påvirker kroppens evne til at stresse ned og finde ro.
Hvordan er du egentlig som sex-partner? Er du glad for din krop - nøgen?
Er du til spontane snacks eller planlagte måltider? Flirter du med pulverkure, eller tror du kun på det, der er videnskabeligt bevist?
Træningsmakker FW Frb/Nørrebro
24. maj - 23:54 |
24. maj - 20:41 | Sund vægt
24. maj - 20:16 | Kost og træning
23. maj - 15:09 | Sund vægt
24. maj - 20:41 | Sund vægt
23. maj - 13:47 | Kost og træning
21. maj - 11:59 | Løb
Er du introvert eller ekstrovert? Find ud af det!
Hvad er det nu, der ikke må være i solcremen? Og skal du ...
Antioxidanterne i tomater har vist sig at beskytte din ...
Er du I FORM-abonnent? Så kan du spare 1.300 kr. på din ...
Bjarne Nybo fra Center for Meditation har eksklusivt for ...