Hvis du vælger den rigtige low carb-kur, kan du få både slankemæssige og sunhedsmæssige fordele.

Vælg den rigtige low carb-kur

Du kan slippe godt fra en low carb-kur, hvis du kræver det rigtige af den og dermed får både de slankemæssige og sundhedsmæssige fordele.

11. november 2014 af I FORM

Sådan skal du bruge low carb-kurene

Spis 125 g. kulhydrater om dagen

  • Hjernen bruger 100-125 g kulhydrat i døgnet, og med de 125 g dækker du hjernens behov.
  • Du kan godt klare dig med mindre, for så vil hjernen hente energien andre steder, men de fleste vil trives bedst med de ca. 125 g.

Erstat kulhydrater med sund mad

  • Kuren skal give sunde plantestoffer, sundt fedt og magert protein, som erstatning til dine kulhydrater.
  • Nogle kure giver frit spil til masser af kød og mættet fedt, og her bevæger du dig ind på et usikkert område. Det er stadig den gængse opfattelse, at mættet fedt og rødt kød er usundt i store mængder.

Få masser af grønt

  • Du skal sikre, at du får masser af grøntsager og måske også lidt frugt.
  • Hvis du lever så kulhydratfattigt i en periode, at du ligefrem dropper fuldkornene, har du brug for fibrene til at holde din fordøjelse i orden.

Få nok kalk

  • Du skal sikre, at du får kalk nok, hvis du dropper mælkeprodukterne, som visse kure kræver.
  • Spis fx mandler, grønkål og sojabønner, der er rige på kalcium – og sørg for at få D-vitamin nok.

Lyt til din krop

  • Mere og mere forskning tyder på, at nogle af os er mere følsomme over for kulhydrater end andre. Du kan være typen, der får det godt af at undvære de fleste kulhydrater og taber dig let.
  • Du kan også være typen, der fint tåler kulhydrater og trives bedst med at spise en vis mængde af dem.


Find alt om slankekure her

....

Vil du have overblik over hvor mange kalorier du indtager i løbet dagen? Hvad enten du ønsker at tabe dig eller holde vægten i balance, kan I FORM Kostdagbog bruges som redskab til at holde styr på din kost og kalorieindtag.

Prøv I FORM Kostdagbog 5 dage gratis - og få overblik over dit daglige kalorieindtag

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...