Kvinde holder vægten efter slankekur

Omkring 90 % af dem, der med succes holder fast i deres vægttab, dyrker motion i mindst 1 time om dagen.

© iStock

Hold vægten efter en slankekur

Uanset hvilken slankekur du vælger, hjælper vi dig her til at holde vægten, efter du har afsluttet kuren.

15. december 2017 af Martin Kreutzer

Sådan tackler du tiden efter fem klassiske slankekure

Under en kur får du nemt nogle vaner, som er mindre heldige, når du har nået dit vægttab og vender tilbage til en normal kost. Med den rette strategi undgår du dog relativt nemt det frygtede tilbagefald. Se her, hvordan du tackler tiden efter fem klassiske slankekure.

Træt af yoyo-vægt? Her får du 5 generelle tips til at holde vægten efter en hvilken som helst slankekur.

Træning

Kurens metode

Store mængder træning, der brænder et utal kalorier af.

Udfordring efter kuren

Under kuren betyder den enorme kalorieforbrænding, at du ikke skal tænke meget over, hvad og hvor meget du spiser. Når du skruer ned for træningen, kommer du let til at spise mere, end du forbrænder.

Løsning

Regn ud, hvor meget dit kalorieforbrug daler, når du træner mindre. På iform.dk finder du en beregner, der viser, hvor meget du forbrænder ved en given motionsform. Når du har kalorietallet, gransker du din kost for kaloriebomber og fjerner et tilsvarende antal.

Sådan træner du dig slank. 

5:2-kuren

Kurens metode

To dage om ugen får du kun 500 kcal fordelt på 2 måltider på 250 kcal.

Udfordring efter kuren

De to fastedage giver ikke kun et kalorieunderskud, men smitter også positivt af på indsatsen de andre dage. Typisk spises der både sundere og i mindre mængde end normalt. Når du skipper fastedagene, ryger denne gunstige indflydelse.

Løsning

Fortsæt med at tage en ugentlig fastedag for at fastholde krop og psyke i det rette mønster. Eller vælg to fastedage hver anden eller tredje uge. Begge strategier vil påvirke dine spisevaner positivt.

Vil du prøve 5:2 kuren, så læs her hvordan du gør.

I FORM-kuren

Kurens metode

Du spiser fem små måltider a 250 kcal om dagen. Dermed opnår du et solidt kalorieunderskud.

Udfordring efter kuren

Når du begynder at spise almindelige mængder mad igen, bliver det svært at styre dagens samlede indtag. Samtidig vænner du gradvist maven til større mængder mad.

Løsning

Fortsæt med nogle af de kaloriefattige måltider. Overvej, hvilke måltider, der fint kan fortsættte på 250 kcal, og hvilke der skal løftes en smule. Typisk kan det være en god ide at skrue op for frokost og aftensmad,  mens de øvrige tre måltider fortsætter som under kuren. Herved holder du kalorieindtaget nede og bevarer fornemmelsen for en passende portionsstørrelse.

Læs her, hvordan du kommer i gang med I FORM-kuren.

LCHF-kuren

Kurens metode

Kulhydraterne er luget helt og aldeles ud af kosten på low-carb-high-fat-kuren. Ved at fjerne kulhydraterne har du i et snuptag elimineret omkring 50 pct. af dagens kalorier.

Udfordring efter kuren

Hvis du bare propper kulhydrater oven i den hidtidige diæt, når du har opnået dit ønskede vægttab, sprænger du lynhurtigt kaloriebudgettet og begynder at tage på igen.

Løsning

Byt noget af kurens fedt ud med kulhydrater. Hver krumme brød og hver eneste pastaskrue skal vejes op imod noget af kostens fedt, som bevidst fjernes. Benyt gerne en kaloriekalkulator, fx I FORMs kostdagbog, til at tjekke, hvor meget brød du kan spise for en skefuld olie, og hvor meget frugt der bliver plads til, når du erstatter fed cremefraiche med mager skyr. 

Vil du vide mere om LCHF-kuren? Så find bl.a. fordele og ulemper ved kuren her.

Vægtkonsulenterne

Kurens metode

Maden måles og vejes, og der er stort fokus på at lade grønsagerne fylde maven. Fast vejning hos en konsulent 1 gang om ugen.

Udfordring efter kuren

Skruer du ned for grønsagerne, efterlader det et tomrum i maven, som det er fristende at fylde med stivelseskilder som brød, ris og pasta. For hver 100 gram grønsager, du erstatter med stivelse, får du samme mængde kalorier oveni, og det kan hurtigt blive dyrt på vægten.

Løsning

Undgå risikoen for overspisning ved gradvist at trappe dine portioner ned, så maven vænner sig til mindre mad. Benyt fx I FORM-kurens opskrifter på 250-kcal-måltider. De har alle en balanceret sammensætning af næringsstoffer og er tilpas små til, at maven lærer at blive mæt af en passende mængde.

Her får du vejledning i at måle og veje din mad.

Derfor skal du ikke kigge på tallet på vægten

Er motivationen det første, du taber på en slankekur? Det er være svært at bevare fokus, når den første begejstring er falmet og resultatet ikke er helt så synligt, som du havde på, men det har vi heldigvis en løsning på.

Når målet synes langt væk, hjælper det nemlig at sætte sig delmål undervejs, så du nyder de velfortjente sejre undervejs fremfor at blive skuffet over ikke at være endeligt i mål. Du kan let sætte realistiske mål, der rent faktisk viser, hvordan du rykker din sundhed ved at lave en kropsanalyse.

Så let sætter du delmål med kropsanalyse

Netop nu får du en badevægt med kropsanalyse sammen med 4 numre af I FORM for kun 149,-.+ porto Den måler ikke bare din vægt, men den viser også din

  • Fedtprocent

  • Muskelmasse

  • Kropsvæskeprocent

  • BMI, samt en lang række andre sundhedsparametre,

Vægten er forbundet med en app på din telefon, så du hele tiden har direkte adgang til dine oplysninger og udvikling. Så kan du nemt følge dit fremskridt med at forvandle fedt til muskelmasse, så du ikke længere skal nøjes med at tælle antallet af kilo

Lige nu får du 4 numre af I FORM samt en badevægt med kropsanalyse for kun 149,- plus porto. Hent tilbuddet her og kom i mål med dine nytårsforsæt en gang for alle.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvilken distance drømmer du om at løbe i år?


I FORM anbefaler