Kvinde holder sig på låret
© iStock

Sådan får du slanke ben og lår

Er du én af dem, der sukker efter lige så slanke ben som kollegerne og veninderne? Så bør du læse med her.

16. februar 2017 af Anja Bruneskjold

Vi kan lige så godt sige det, som det er. Der findes ingen nemme løsninger på dette problem! Meget handler nemlig om, hvilken kropstype, du er udstyret med. Men der er nu alligevel noget, du kan gøre for at få både ben og lår til at blive tyndere - eller i hvert fald slankere.

Det kræver hårdt arbejde. Men hvis du alligevel er én af dem, der bruger masser af tid i træningscentret, kan du lige så godt ændre en lille smule på dine øvelser.

Grundlæggende handler det om, at du skal af med det ekstra fedt, der har sat sig på ben og lår. Sørg for at besøge fitnesscentret fem gange om ugen, og lav så cardio-træning i 30-45 minutter hver gang. Det er klart en fordel, hvis du sørger for at indlægge intervaller i din træning, så du forbrænder så meget som overhovedet muligt. HIIT-træning hjælper dig nemlig af med det overflødige fedt. Og mens du alligevel er i centret, kan du jo lige så godt få det meste ud af din træning som muligt.

Derudover skal du sørge for at spise så få kulhydrater som muligt - men husk også, at de er brændstof til din træning. Spis mindre måltider - men flere af dem. Gerne omkring fem, så din fordøjelse hele tiden holder sig i gang.

Og selvom det er både godt og sundt at have stærke muskler, så undgår crosstraineren alt for meget. Den vil nemlig få dine benmuskler til at vokse endnu mere. Når det er sagt, så er stærke og muskuløse ben både sunde og smukke.

Har du brug for tips til slanke lår? Så tjek dette supernemme program!


Bliv klar til løb, cardio, fitness og HIIT-træning med et lækkert Kari Traa-sæt. Bestil det til en helt særlig pris med I FORM lige her.

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...