Hænder med -æble og chokolade
© iStock

4 lette tricks, der kickstarter dit vægttab

Vi kan afsløre, at chokolade er en del af planen.

15. januar 2017 af Anna Sjøstrøm

Det er aldrig særlig let at smide de overskydende kilo. Det skyldes ofte, at man skal vænne sig selv til en masse nye ændringer i sit liv, der kun holder i en kort periode. Som med mange andre ting gælder det om at finde den gyldne mellemvej, som disse 4 tricks måske kan hjælpe dig med.

1. Spis grøntsager

Det kan være en virkelig god investering at fylde middagstallerkenen op med en masse grøntsager. Sørger du for at lade grøntsagerne have en primær plads i dine måltider, vil du nemlig spise færre kalorier og stadigvæk få næringsrig mad, der giver dig en god mæthedsfølelse.

2. Drik vand

Hvis du vil kickstarte dit vægttab, skal du huske at drikke nok væske, og her snakker vi 2 liter fordelt over hele dagen. Det er dog ikke juice, sodavand og alkoholiske drikke, men derimod kaffe, te og masser af vand. 

3. Få styr på dine snacks

Der er virkelig kun to tidspunkter, hvor du burde snacke. Det ene tidspunkt er, når din krop hungrer efter mad, og det andet tidspunkt er, når du ved, at der går lang tid mellem dine hovedmåltider, så du skal holde blodsukkeret stabilt. Sørg for ikke at snacke udover disse scenarier, og husk på, at du ofte bare er tørstig eller rastløs, hvis du har lyst til en snack.

Find opskrifter på lækre, sunde snacks her.

4. Spis mørk chokolade hver dag

Endelig fik du en undskyldning for altid at have mørk chokolade i huset. Undersøgelser viser nemlig, at folk, der dagligt spiser et stykke mørk chokolade, spiser færre søde og salte sager resten af dagen.

I FORM anbefaler
Ønsker du et seriøst vægttab, så anbefaler vi dig at bruge I FORM Kostdagbog. Med afsæt i din kost og daglige kalorieindtag, guider vi dig sikkert mod dit ønskede vægttab, uden at du behøver at gå på kompromis med dine daglige rutiner.
Prøv I FORM Kostdagbog gratis her

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...