Kvinde, der spiser usundt på arbejdet foran sin computerskærm

Gem slikket langt væk, og bryd med kageritualerne på arbejdet. Så får du også nemmere ved at være standhaftig. 

© iStock

4 faldgruber på jobbet, der ødelægger dit vægttab

Dine vaner på arbejdet har stor betydning for, om du taber dig. Drop disse vaner, og giv dit vægttab et ekstra skub.

19. juli 2017 af Maria Albøg Jespersen

Du spiser sundt til hovedmåltiderne, prioriterer din søvn og dyrker også motion. Alligevel sker der intet med tallet på badevægten. Måske du også skal kigge på dine vaner på arbejdet? Se bare her!

1. Du springer morgenmaden over

Måske har du ingen appetit om morgenen, eller også vil du bare gerne hurtigt ud af døren, så du kan møde tidligt. Men begynder du arbejdsdagen uden benzin på tanken, bliver det imidlertid sværere for dig at navigere uden om, når kantinen frister dig med rødt kød, sovs og hvidt brød med tandsmør, eller når din kollega giver kage senere på dagen.

2. Du spiser foran skærmen

Ud over at det ikke er det mest hygiejniske sted at spise, er der også større sandsynlighed for, at du får spist mere, end du reelt har brug for. Når du har travlt med andre ting imens, bliver du nemlig mindre opmærksom på, hvor meget du egentlig kører indenbords.

3. Du kører dig selv op i en spids

Når du stresser over opgaver, møder og deadlines, udskiller du mere af stresshormonet kortisol, hvilket gør dit blodsukker ustabilt og øger din lyst til sukkerholdige madvarer. Husk derfor at give dig selv nogle små pusterum i løbet af dagen.

4. Du arbejder til sent

Det kan godt være, at din flid imponerer din chef, men lange arbejdsdage øger til gengæld risikoen for, at du må bukke under for usunde fristelser, når du kommer træt og sulten hjem fra en lang arbejdsdag. En løsning kan være at medbringe sunde snacks til arbejdsdagen eller at forberede dine aftensmåltider til de dage, hvor du kommer sent hjem.

Kilde: womenshealth.com, iform.dk, aktivtræning.dk m.fl.

I FORM anbefaler
Hvad enten du ønsker at tabe dig eller holde en stabil vægt, er I FORM Kostdagbog et ideelt redskab, til at skabe overblik over din kost og holde styr på dit daglige kalorieindtag.

Prøv I FORM Kostdagbog gratis her

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...