Kan jeg punktforbrænde?

Kan man forbrænde fedt ét sted på kroppen? Se svaret fra eksperten på iform.dk.

8. juli 2015 af I FORM


Nej, det er ikke muligt at punkt-fedtforbrænde. Således er det ikke muligt at træne fedtet på lårene væk ved at følge et opstrammende træningsprogram alene.

Du kan godt få et slapt område til at se pænere ud ved at træne de underliggende muskler, men har du godt fedtlag ovenpå, er der ingen vej uden om. Vil du af med fedtet, uanset hvor på kroppen det sidder, så er den bedste måde at sammensætte et træningsprogram, der indeholder følgende tre faktorer:

Ændringer af kosten

Det har en altafgørende betydning for reducering af kroppens fedtdepoter. Det væsentlige er at reducere indtaget af kalorier i forhold til hvad der bliver forbrændt, altså skabe en negativ energibalance.

Øget fysisk aktivitet

Med henblik på at opnå slanke lår er helkropsarbejde som power walking, jogging eller almindeligt løb langt den bedste metode. Træn eller bevæg dig cirka 40 minutter pr. gang og gerne op til fem gange ugentligt. De fem gange ugenligt vil eksempelvis kunne bestå af to langsomme løbeture, en power walk-tur med veninden og barnevognen, en gåtur til arbejdet fredag morgen, hvor du møder senere, og en lang cykeltur søndag eftermiddag med kæresten. Med lidt fantasi vil du godt kunne indarbejde fem gange pr. uge.

Styrketræning

Styrketræning er en vigtig del af varigt vægttab. Forbrændingen i muskelvæv er nemlig meget højere end i fedtvæv, så jo større muskelmasse - jo større forbrænding.
I motionscentre er der instruktører, der hjælper dig til at udføre øvelserne korrekt. For at opnå resultater, fx i bestræbelserne på at få slankere lår, er det meget vigtigt at du sammensætter et træningsforløb, der indeholder den optimale kombination af de tre oven-stående faktorer: Kostændringer, øget fysisk aktivitet og styrketræning.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...