Læs også

Pop med pep

Skræm fedtet væk med en gyser

Hyg dig med dine yndlingsgysere og forbrænd lige så mange kalorier, som en lille chokoladebar indeholder!

31. januar 2017 af I FORM

De vilde øjne, ulvesmilet og den rustne stemme, der brøler “heeere’s Johnny”!
Bare tanken om Jack Nicholson i “Ondskabens Hotel” giver kuldegysninger!

Men filmen er samtlige nedbidte negle værd, for et par timers gys kan nemlig få dig til at forbrænde omtrent lige så mange kalorier som i en lille chokoladebar.

Det er, hvad britiske forskere har fundet frem til ved at undersøge effekten af en række gyserfilm på en testgruppe. Her målte de hjerterytme, iltoptag og mængden af udåndet kuldioxid og fandt frem til, at alle tre i snit steg med 33 procent under filmvisningen.

Især gysere med stor chokeffekt var effektive, fordi de fik pulsen til at skyde drastisk i vejret. Kaloriedræberen over dem alle var netop også “Ondskabens Hotel”, som er uhyre svær at sidde stille til.

TOP 10: Største kaloriedræbere


1. “Ondskabens Hotel”: 184 kalorier


2. “Dødens gab”: 161 kalorier


3. “Eksorcisten”: 158 kalorier


4. “Alien”: 152 kalorier


5. “Saw”: 133 kalorier


6. “A Nightmare on Elm Street”: 118 kalorier


7. “Paranormal Activity”: 111 kalorier


8. “The Blair Witch Project”: 105 kalorier


9. “Motorsavsmassakren”: 107 kalorier


10. “Rec”: 101 kalorier

Er det farligt at se meget uhyggelige film? 

Hvis du er sund og rask, kan du roligt se gyserfilm – hvis det da ikke går ud over din nattesøvn. Men har du svagt hjerte, forhøjet blodtryk, eller er du kronisk stresset, kan det være ret så usundt. Når du ser en øksemorder eller en zombie på skærmen, tror hjernen, at du er udsat for en virkelig fare. Det sætter en så heftig stressreaktion i gang, at fx risikoen for at få en blodprop i princippet stiger med 19 pct., men det er altså ikke farligt for dig, hvis du strutter af sundhed. 

Gyserfilm giver dig en stressreaktion 

  • Hjertet slår hurtigere
  • Du trækker vejret hurtigere
  • Dine muskler spænder
  • Øjnene bevæger sig hurtigere
  • Niveauet af stresshormonerne kortisol og adrenalin stiger

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...