Kvinde ben laver boxjump

Vidste du, at HIIT er en af de hotteste træningsformer lige nu? På en liste over forventede fitnesstrends i 2018 fra American College of Sports Medicine snupper HIIT nemlig førstepladsen.

© Colourbox

HIIT-træning er mere effektivt end løb

Hvis det kniber med at finde tid til træningen, skal du måske overveje at skifte løbeturen ud med HIIT-træning. Se, hvor meget mere du forbrænder her!

3. juli 2016 af Anja Bruneskjold

Er du også er på udkig efter et alternativ til din sædvanlige løbetur, OG vil du samtidig gerne have dobbelt så meget ud af din tid? Så vil denne træningsform være lige noget for dig.

Det er ikke nogen nyhed, at HIIT-træning er én af de mest effektive former for træning. Men du var måske ikke klar over, at du faktisk kan forbrænde op til dobbelt så mange kalorier som ved løb.

En undersøgelse fra University of Wisconsin-La Crosse viser, hvad en lille gruppe testpersoner, i 20 minutter og med deres egen kropsvægt, fik ud af at lave diverse kredsløbsøvelser. Testpersonerne skulle bl.a. lave øvelser som burpees, pushups, lunges og squats i 20 sekunder ad gangen. Derefter skulle de holde 10 sekunders pause. Hver øvelse blev lavet i intervaller á fire til fem minutter, før testpersonerne måtte gå videre til en ny øvelse.

HIIT forbrænder 15 kalorier i minuttet

Efter 20 minutters benhård HIIT-træning viste det sig, at deltagerne i gennemsnit havde forbrændt omkring 15 kalorier i minuttet. Det er næsten dobbelt så mange kalorier, som man ville forbrænde ved løb.

Folkene bag undersøgelsen peger på, at det særligt er den hårde indsats, der er afgørende, når du vil af med de ekstra kalorier. Testpersonerne var alle i almindelig, fin form, men de, som forbrændte flest kalorier, var personerne, der lagde den største indsats, var udmattede og næsten havde det ubehageligt, da de 20 minutter var gået.

Samme udmattende følelse er vanskelig at opnå ved løb, fordi du kun i begrænset omfang kan holde det høje tempo.

Hvad er HIIT?

HIIT står for højintensiv intervaltræning, og den sveddryppende træningsform går ud på at give den fuld gas i korte intervaller ad gangen. Det vigtigste er at få pulsen helt op, når du arbejder.

Metoden kan bruges til de fleste typer konditionstræning, fx løb, cykling, svømning og roning, samt til styrketræning, hvor øvelserne typisk er simple og har fokus på de store muskelgrupper.

Vil du bruge HIIT i din styrketræning, kan du fx lave en øvelse for fuldt skrald i 30 sek., hvile i 10 sek. og så gå direkte videre til næste øvelse. På løbeturen kan du veksle mellem sprint i 20 sek. og roligt løb i 1 min. Hvad

Træningssæt som passer til det hele

Uanset hvilken træningstype du er, og uanset om du nyder de lange løbeture eller de højintensive og svedige træningspas, så passer det nye træningssæt fra Kari Traa perfekt. Det er nemlig syet i et hurtigttørrende og åndbart materiale, som sikrer dig optimal komfort under dit træningspas.

Du kan få det lækre sæt fra Kari Traa til en MEGET nedsat pris sammen med I FORM her.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor ofte spiser du kød?


I FORM anbefaler