kvinde sidder i sofa

Giver menstruation en højere forbrænding?

Er det rigtigt, at man kan spise lidt mere uden at tage på, når man har menstruation?

22. marts 2016

Ja, det er rigtigt, at du kan snuppe et lille stykke “gratis" chokolade i de dage, hvor kroppen gør sig klar til at få menstruation.

Måske er det naturens måde at sige undskyld for at gøre os pirrelige og uoplagte, men fænomenet har nu også en mere videnskabelig forklaring. I dagene op til din menstruation udskiller du mere af kønshormonet progesteron, der får hvileforbrændingen til at stige med 5-10 procent. Det sker allerede fra midt i din menstruationscyklus og helt frem mod næste menstruation. Den højeste stigning ses 5-7 dage efter ægløsningen, hvor forbrændingen reelt er et par hundrede kcal højere pr. døgn end i den laveste periode.

Du kan faktisk bruge dine ekstra kalorier til at lindre lidt på PMS'en med enten nødder eller mælkeprodukter. Begge dele har i undersøgelser vist at kunne påvirke humøret positivt på dage med menstruation. 

Sådan påvirker menstruation din forbrænding

  • Lige efter menstruation
    Du forbrænder ca. 2000 kcal i døgnet.
  • Midt i din cyklus
    Din forbrænding stiger til ca. 2100 kcal  i døgnet.
  • Sidste uge før menstruation
    Du forbrænder nu ca. 2200 kcal i døgnet.
  • Under menstruationen
    Du forbrænder ca. 2100 i døgnet.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...