kvinder, der tører sved af panden

Se, hvorfor du ikke skal dyrke motion for at tabe dig.

© iStock

Derfor gør træning dig ikke slank

Du pukler derudaf i fitnesscenteret og på løbestierne, men alligevel rykker nålen på badevægten sig ikke ud af stedet. Få forklaringen her!

23. maj 2017 af Irene Brøndum


Vi har altid fået at vide, at vi skal snøre løbeskoene, hvis vi vil smide nogle kilo. Men undersøgelser tyder på, at det langt fra er nok. Faktisk kan træningen have den stik modsatte effekt.

Et studie viser, at når man følger folk, der motionerer og folk der ikke motionerer, så er der i hvert fald ingen forskel på, hvor godt det går med badevægten.

Træningen gør dig sulten

En af årsagerne er, at en øget træningsmængde giver en øget appetit, så vi efterfølgende indtager flere kalorier, end træningen har brændt af.

En øget appetit kan dog ikke i sig selv forklare, hvorfor motion ikke får kiloene til at rasle af dig. Forskerne er nemlig også kommet frem til, at vores krop i en eller anden grad adapterer til motionen, og dermed over tid begynder at bruge mindre energi.


Sådan taber du dig

Hvis du for alvor vil tabe dig, er en kostomlægning ikke til at komme udenom. Spis mindre portioner og lug ud i madvarer med meget sukker og hurtige kulhydrater.

Men husk alligevel motionen

Selvom motionen måske ikke ligefrem får dig til at smide en masse kilo, så skal du endelig fortsætte med at være fysisk aktiv.

Tidligere undersøgelser har nemlig slået fast, at regelmæssig træning mindsker risikoen for hjertesygdomme, diabetes og kræft. Ydermere løfter motionen dit humør og forlænger dit liv - uanset om det fører til vægttab eller ej. 

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...