Kvinde laver mavebøjninger
Få en flad mave

Sådan skal du spise,  hvis du vil have en flad mave.

Garanti for en flad mave

En flad mave er både sundere og mere funktionel end en tyk og utrænet mave. Her får du råd der hjælper dig i mål til en flot flad mave.

13. juli 2016 af I FORM

Kosten er mindst lige så vigtig som gode øvelser hvis du vil være sikker på en flad mave. Få gode tips herunder.

Kostråd til din flade mave


  • Drik hver dag 1/3 af din kropsvægt i deciliter vand. 
    Dvs. vejer du 60 kilo er det 20 dl. dagligt = 2 liter osv. + 2,5 dl. pr. 15. minutter du træner. Løber du fx i 30 min., skal du efterfølgende drikke ½ liter ekstra.

 

  • Undgå at drikke meget vand sammen med din mad.
    Drik helst vandet ½ time inden du spiser. Det fremmer fordøjelsen. Fordøjelsen skal fungere optimalt for at du optager din næring optimalt, men også for at tarmene ikke skal være oppustede så maven ikke er flad.


  • Tyg maden godt.
    Tyg din mad så den er flydende i munden, inden du synker den. Det fremmer fordøjelsen
  • Læg kniv og gaffel fra dig.
    Læg kniv og gaffel på bordet/tallerkenen mellem bidderne. På den måde giver du dig selv tid til at tygge maden ordentligt og sluger ikke maden, hvilke både giver en dårligere fordøjelse af maden, men også gør, at du skal spise mere for at føle dig mæt.
  • Spis så rå mad som muligt først i måltidet.
    Fx. rå grønsager, skaldyr, frugt, osv. Det fremmer fordøjelsen - jo mere rå maden er jo mere intakte er enzymer, vitaminer og mineraler.
  • Undgå alt brød med gluten.

    Gluten er en kendt ballademager når det kommer til fordøjelsen. Mange mennesker har fordøjelsesproblemer, væskeophobninger, ledsmerter og stor træthed i hele kroppen pga. intolerance overfor gluten. Mange opnår forbedret energi og bedre fordøjelse når de udelader gluten i kosten.

  • Spis ris og kartofler i små mængder
    De er meget kalorieholdige og når man ikke træner meget eller har et meget fysisk aktivt job, kan man spare en masse kalorier ved at fravælge ris og kartofler i større mængder. Man har ikke brug for de mange kulhydrater hvis man ikke bevæger sig voldsomt meget.
  • Spis råt - først.
    Spis så mange af grønsagerne så rå som muligt, og spis dem først i måltidet. Jo mindre forarbejdet fødevarerne er jo mere intakte er alle næringsstoffer i maden. Jo bedre næringsstoffer jo større mæthed giver de.
  • Tag et tilskud af Omega 3.
    Det skal helst være flydende, men hvis du ikke kan lide det, så er det ok i kapsler. Mange mennesker er i underskud af omega 3 fedtsyrer i forhold til hvad der er optimalt for at opnå stor sundhed. Omega 3 fedtsyrer kan være med til at afhjælpe flere ting fx tør hud, inflammation og for højt blodtryk

Måske er du interesseret i...