Holder du dig under de anbefalede 80 cm? Også uden at trække maven ind?

De magiske 80 cm - holder du dig under?

Tjek dit taljemål, og læs her, hvorfor de 80 cm er afgørende for din sundhed, og vigtigere end antallet af kilo.

16. august 2016 af I FORM

Tør du sige nej til en test, der på få minutter kan vise, om du intetanende går rundt med en øget risiko for livstilssygdomme?

Sikkert ikke og det kan kun gå for langsomt, så find dit målebånd frem allerede i morgen tidlig og få styr på dit taljemål. Omkredsen af din talje er nemlig en bedre indikator for din sundhedsrisiko end både vægt og BMI.

Den skjulte fedtfare

Det er nemlig ikke den solide, yderst synlige delle om livet, der er rigtig farlig. Langt værre er det fedt, der kan skjule sig inde i din bughule.

Talrige undersøgelser har vist, at netop dette fedt oversvømmer kredsløbet med kolesterol og triglycerid, der potentielt ødelægger blodkarrene indefra.

Du ser ikke fedtet, du mærker ikke overbelastningen - og pludselig en dag rammes du helt uforvarende af følgevirkningen i form af fx en blodprop.

Sådan gør du

  • Mål dig selv om morgenen efter toiletbesøget.
  • Sæt målebåndet præcis mellem det øverste af hoftekammen og det nederste ribben ( mærk efter i siden, det er ikke nødvendigvis der, hvor du er slankest om livet).
  • Før målebåndet vandret rundt om livet, mens du står med let spredte ben og trækker vejret stille og roligt.
  • Mål lige efter en afslappet udånding.

Det viser taljen

  • Under 80 cm: Perfekt! Ingen tegn på truende mavefedt.
  • 80-88 cm: Hmmm, din risiko for livsstilsygdomme er let forøget. Vi anbefaler, at du får taljen ned på 80 cm.
  • Over 88 cm: Ups - du har en øget risiko for at blive ramt af livsstilsygdomme. Vi anbefaler, at du gør noget ved mavefedtet nu.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvilken distance drømmer du om at løbe i år?


I FORM anbefaler