Træningsudstyr
© iStock

5 ting, du ikke bør gøre, når du er på kur

For at nå dit mål om vægttab, er der nogle ting, du bestemt skal styre udenom. Vi har samlet de 5 typiske grunde til, at kuren går i vasken.

7. september 2017 af Anna Sjøstrøm & Julie-Elsebeth Crone Johannesen

1. Droppe bestemte fødevaregrupper

Hvis du går med tanker om at afskære bestemte fødevarer fra din kost, kan du meget vel gøre det svært for dig selv. Der sker nemlig ofte det, at man bliver endnu mere hungrende efter de ”forbudte” fødevarer, og pludselig falder i med begge ben. Det er derfor en god idé at sætte den ganske almindelige sunde fornuft i højsædet, når du planlægger din kur. En sund og varieret kost, hvor du indtager færre kalorier, end du forbrænder er altid en sikker vinder. Du kan tjekke, om din kost vil blive kategoriseret som sund og varieret ved at tage vores store fødevare-test

2. Ignorere din sult

Det kan godt være, at dine veninder kan overleve på en salat til frokost, men det betyder ikke, at du kan. Sørg for at spise en sund snack eller et lille mellemmåltid, inden du rammer så stor en sult, at du vil komme til at overspise.

3. Gøre alt på én gang

Det er svært at være tålmodig, når man gerne vil tabe sig, og derfor er det fristende at gøre alting på én gang. Træne hver dag, cykle til arbejde, spise fedtfattig mad og sige nej til fredagskage. Det kan meget nemt blive alt for ambitiøst for mange af os, for det kan faktisk tage lang tid at skabe vedvarende nye vaner i sin hverdag. Så start småt og vind på den lange bane.

4. Ofre søvn for træning

Det kan godt være, at man får mere energi af at træne, og at det i nogle henseender kan være en investering, men er man i underskud af søvn, så har man ikke overskud til at træffe de nødvendige valg i forbindelse med et vægttab. Hvis du vil tabe dig, så skal du have nok søvn hver nat - så prioriter søvnen. Du kan tjekke, om du har problemer med din søvn ved at tage vores store søvn-test, og få svar på, hvordan du kommer til at sove bedre. 

5. Vælge træningsform efter størst kalorieforbrænding

Det er ikke nogen hemmelighed, at man forbrænder flere kalorier ved løb end yoga, men hvis du hader at løbe, så er der stor sandsynlighed for, at du ikke kommer afsted. Og så er det altså bedre at dyrke yoga - og elske det. Den bedste træning er nemlig den, der bliver til noget.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...