Træningsudstyr
© iStock

5 ting, du ALDRIG må gøre, når du går på kur

Det er faktisk ikke altid det rigtige at træne løs …

5. januar 2017 af Anna Sjøstrøm

1. Droppe bestemte fødevaregrupper

Hvis du går med tanker om at afskære bestemte fødevarer fra din kost, kan du meget vel gøre det svært for dig selv. Der sker nemlig ofte det, at man bliver endnu mere hungrende efter de ”forbudte” fødevarer, og pludselig falder i med begge ben.

2. Ignorere din sult

Det kan godt være, at dine veninder kan overleve på en salat til frokost, men det betyder ikke, at du kan. Og knurrer din mave, så er det fordi, den mangler mad. Det eneste rigtige at gøre er derfor at spise. Hvis ikke, vil du ofte overspise senere på dagen.

3. Gøre alt på én gang

Det er svært at være tålmodig, når man gerne vil tabe sig, og derfor er det fristende at gøre alting på én gang. Træne hver dag, cykle til arbejde, spise fedtfattig mad og sige nej til fredagskage. Om igen. Det er alt for ambitiøst, for det kan faktisk tage lang tid at indlægge nye vaner i sin hverdag. Så start småt og vind på den lange bane.

4. Ofre søvn for træning

Det kan godt være, at man får mere energi af at træne, og at det i nogle henseender kan være en investering, men er man i underskud af søvn, så har man ikke overskud til at træffe de nødvendige valg i forbindelse med et vægttab.

5. Vælge træningsform efter størst kalorieforbrænding

Det er ikke nogen hemmelighed, at man forbrænder flere kalorier ved løb end yoga, men hvis du hader at løbe, så er der stor sandsynlighed for, at du ikke kommer afsted. Og så er det altså bedre at dyrke yoga. Den bedste træning er nemlig den, der bliver til noget.

Måske er du interesseret i...