Derfor bør du udskifte din sports-bh jævnligt

En god sports-bh er et must-have i din træningsgarderobe – og den kræver jævnlig fornyelse!

23. september 2016

Uanset bryststørrelse lever din sports-bh et hårdt liv med masser af aktivitet, sved og vægt, der nedsætter elasticiteten i stoffet og dermed også støtteevnen.

En god sports-bh kan mindske brysternes bevægelse med op til 78 procent, når du løber, danser eller hopper rundt. Og dermed befrier din sports-bh dig for en masse smerter og slid og fungerer som et effektivt våben mod tyngdekraften, som ellers hiver og strækker i brystvævets ligamenter, når du er i fuldt vigør.

Uanset om du har en lille, mellem eller stor bryststørrelse, arbejder sports-bh’en på højtryk under din træning for at aflaste mest muligt. En sports-bh skal kunne støtte brystet fra alle sider, den må ikke gnave, og den skal kunne absorbere sveden, så din hud bedre kan ånde.

Alt det kræver, at kvaliteten og komforten er i top, når du vælger sports-bh. Men det kræver også, at du udskifter den jævnligt. Det er ikke altid til at se de oplagte tegn på en slidt sports-bh, men hvis du træner eller løber tre gange ugentligt, så kan du regne med en holdbarhed på 6-12 måneder, hvorefter støtten gradvist forringes.

Som abonnent på I FORM får du lige nu rabat på en sports-bh fra Newline, som vi har testet og givet 5 ud af 5 stjerner for både pasform, design og funktion. Besøg MoreShop – din nye fordelsshop – og se det gode tilbud. 

Nå dine mål i 2017

Måske er du interesseret i...