Se hvilke løbesko I FORM anbefaler.

5 klassiske fejl, du begår, når du køber løbesko

Det er vigtigt, at dine løbesko passer til din fod og ikke mindst din løbestil. Men mange løber faktisk rundt med sko, der slet ikke passer til dem. Læs her, hvilke fejl du typisk begår, når du skal have nye løbesko.

15. januar 2015 af I FORM

Når du køber nye løbesko, gør du det måske på samme måde, som hvis du skulle købe et par nye hverdagssko. Er farven pæn? Kan du lide designet? Glad kommer du hjem med dit nye køb, men allerede efter få løbeture kan du mærke, at der er noget helt forkert med skoen. Mange er nemlig ikke klar over, at det er mere omstændigt at finde et par nye løbesko end et par almindelige sko. Her er der nemlig flere faktorer, der spiller ind, da de skal passe både til din fod og din løbestil.
Her er de fem mest almindelige fejl, du begår:

  • Du kigger kun på prisen. Vælger du sko alene ud fra, hvad de koster, er der stor sandsynlighed for, at du kommer hjem med et par løbesko, der er helt forkerte for dig. Og så bliver du nødt til at købe endnu et par, og det kan derved ende med at blive en dyr fornøjelse.
  • Du går efter det fedeste design. Alt for mange kvinder køber løbesko ud fra, hvilke de synes er de pæneste. Men farven skal på ingen måde have indflydelse på, hvilken sko du køber. Det vigtigste er, at skoen passer til din fod og din løbestil.
  • Du spørger ikke om råd. Et rigtig godt sted at starte er at rådføre sig hos en ekspert. Opsøg en butik, hvor der er eksperter ansat med forstand på løbesko. De kan guide dig til det rette valg. Eksperten tager bla. højde for din vægt, løbestil og det underlag, du løber på, og kan derudfra vælge den bedste sko.
  • Du køber samme model hver gang. Der sker en konstant udvikling af firmaernes forskellige skomodeller, og derfor kan en ny version af den samme løbesko sagtens have ændret sig så meget, at det ikke længere er den bedste sko for dig.
  • Du ved ikke, hvordan du løber. Det er en rigtig god idé at få foretaget en løbetest. Det lyder måske som noget, der er vældig besværligt og uoverskueligt, men det er det langtfra. Mange af de større løbebutikker tilbyder gratis løbetest, og det kræver ikke andet end at møde op. I nogle tilfælde kan det betale sig at ringe i forvejen, så du er sikker på, at der er en ledig medarbejder og et løbebånd klar til dig, når du kommer. Moderne løbesko er højt specialiserede og passer ikke til alle fodtyper. Testen på løbebåndet vil vise, om du overpronerer (falder indad), supinerer (falder udad) eller har en neutral fod. Her kan eventuelle skader også blive afsløret.

Nå dine mål i 2017

Måske er du interesseret i...