I FORM tester trailsko

Hvis du er vild med at løbe i kuperet, bakket og mudret terræn, har du brug for et par gode trailsko. I FORM har testet 8 forskellige modeller, så du kan finde din nye favorit.

4. september 2015 af I FORM

Bakker og mudder er ingen forhindring for dit løb, hvis bare du har et par gode trailsko på fødderne. Skoene står bedre fast på glat og fedtet underlag end almindelige løbesko, og så beskytter de dine fødder mod grus, skarpe sten og rødder. Vi har testet 8 af sæsonens nye modeller.

Vil du vide mere om trailskoene? Download testen og få:


  • Produktbeskrivelse
  • Pris
  • Testpanelets kommentarer
  • Testvinder

New Balance Minimus Zero V2: Min første tanke, da jeg fik skoen på, var ”Wauw”. Trailskoen har en aggressiv sål med rigtig godt greb. Jeg fik med det samme lyst til at løbe hurtigt i denne sko, da jeg stolede på, at jeg ville stå fast uanset underlag. Pasformen er lidt smal i det, når man har en bred fod. Sålen giver god beskyttelse mod skarpe sten. Der er grove knopper, som sikrer et rigtig godt greb på vådt underlag. Karakter: 5,5 ud af 6 stjerner.
Nike Zoom Terra Kiger 3: Der er god plads omkring tæerne og god støtte i hælen. Der er ikke meget støddæmpning i skoen, men sålen er grov og giver et skridsikkert greb i underlaget. Overdelen er også meget behagelig og åndbar, og indersiden er dejlig blød. Karakter: 4,5 ud af 6 stjerner.
Inov-8 Race Ultra 270: En velsiddende trailsko, der er relativt bred i forfoden og derfor også god, hvis man har knyster. Den sidder fint fast på foden og holder den godt på plads med et fint greb om hælen. Det er en fornøjelse at løbe i denne sko! I vådt terræn siver der hurtigt vand ind i skoen, men det kommer lige så hurtigt ud igen. Karakter: 5,5 ud af 6 stjerner.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...