Trekanten, kvinde laver yoga
© Jakob Helbig

Trekanten

Der er ikke dét yoga ikke er godt for. Foruden at strække og styrke ben og ryg, sætter denne yoga-øvelse også fokus på vejrtrækning og fordøjelse. Så er det bare at komme i gang!

8. december 2016 af Sudanne Lidang

Trekanten

Strækker og styrker ben og ryg samt toner taljen, så du får en rank og stærk holdning og kan trække vejret dybt.

Her er 5 super gode grunde til, at du skal dyrke yoga.

Sådan gør du

  • Stå med ca. en benlængdes afstand mellem fødderne, der peger lige frem, og sæt hænderne i hoften 
  • Drej den ene fod udad, så hælen peger ned mod midten af den anden fod 
  • Løft og spred tæerne på den drejede fod, og pres begge fodsåler ned og mod hinanden, som om du lavede rynker mellem fødderne ned i underlaget.
  • Spænd lidt op i lårene 
  • På en indånding løfter du armene ud til siderne med håndfladerne nedad 
  • På en udånding rækker du forreste arm og overkrop så langt ud mod højre som muligt, så du mærker et stræk på siderne af overkroppen
  • Hold den længde resten af øvelsen, og placér så højre hånd på skinnebenet eller anklen. Begge ben er fortsat strakte
  • Den venstre arm strækker du lodret op i luften
  • Rul skuldrene tilbage på ryggen, og forlæng ryggen helt nede fra halebenet
  • Kig op mod den løftede hånd. Forestil dig, at du har en usynlig væg bag dig, så hele bagsiden af kroppen holdes lige
  • Træk ribbenene ind mod rygsøjlen, og træk halebenet ind under kroppen.

Bliv i stillingen i ca. 5 dybe åndedrag. Når du skal ud af stillingen, spænder du op i lårene og presser fødderne ned i underlaget, så du kommer op til stående position. Stille og roligt gentager du øvelsen til den anden side.

Nå dine mål i 2017

Måske er du interesseret i...