Hvordan undgår jeg at prutte til yoga?

Det er lidt pinligt at slippe en højlydt vind, når man er midt i en yogatime, men det sker altså, når jeg skal bøje og strække mig så meget. Kan jeg forebygge?

18. august 2015 af I FORM

Du er langtfra ene om at have prøvet at forstyrre freden i yogasalen med en lille eksplosion – og du er nok nødt til at slutte fred med, at det kan ske.

Derfor prutter du til yoga

Når du dyrker yoga, veksler du mellem spænding og afslapning, samtidig med at tarmene bliver godt æltet igennem af de forskellige stillinger. Det vil helt naturligt medføre, at der presses luft fra tarmene og ud af kroppen – også på alle de andre på holdet.

Når det er sagt, så kan du mindske luftdannelsen ved at spise og drikke lidt strategisk inden træning. Det gælder konkret om at spise i god tid, gerne tre til fire timer inden yogatimen, så maden kan nå at blive fordøjet.

Sådan undgår du at prutte til yoga

Spis et måltid, som er blidt og venligt for maven. Det kan fx være lys fisk, fjerkræ eller yoghurt. Tilbehøret bør ikke være alt for groft, for kostfibre fremmer luftdannelsen. En grøn salat til fisken, og bær og nødder på yoghurten er super, mens grov kålsalat og en masse fuldkorn bør gemmes til efter træning. Tyg maden grundigt.

Drik godt med vand til de måltider, du spiser, før du går til yoga.

Det er med til at fremme fordøjelsen af maden og mindsker derfor risikoen for luftpropper i tarmene. Kaffe kan for nogle give uro og luft i maven, så i timerne, før du skal til yoga, kan det være fint at vælge te i stedet.

Nå dine mål i 2017

Måske er du interesseret i...