Forskning: Yoga kan ændre dine gener

At yoga og meditation kan have en afstressende effekt er efterhånden alment kendt. Et studie viser dog, at de rolige træningsformer kan endnu mere end det - de kan rent faktisk ændre de gener, der er linket til blandt andet dårligt helbred og depression.

1. december 2017 af Julie-Elsebeth Crone Johannesen

Yoga er blevet en meget populær træningsform over det meste af verden. Yoga kan give mere styrke, smidighed og virker desuden afstressende på mange. Men dens effekter viser sig faktisk at være endnu mere omfattende end det.

Yoga under luppen

Britiske forskere har kigget nærmere på 18 tidligere studier, der har haft yoga, meditation, Tai Chi og vejrtrækningsøvelser under luppen. Samlet har studierne involveret 846 forsøgspersoner, og forskernes fund er blevet publiceret i Frontiers in Immunology.

Det mest bemærkelsesværdige fund er ifølge forskerne selv, at træningsformerne, der har fokus på mind/body-forbindelsen, tilsyneladende formår at dæmpe udtrykket af de gener og genstier, som forværrer inflammation.

Oprindeligt var inflammation en god ting, fordi inflammationen opstod, når immunforsvaret gik i aktion ved infektioner eller skader. Men i nyere tid er stress som oftest en psykisk reaktion, og kroppens inflammatoriske respons kan derved lettere gå hen og blive kronisk og påvirke vores helbred negativt både fysisk og psykisk.

Der er en lang række sygdomme, der er forbundet med inflammation. Heriblandt hjerte- og kredsløbssygdomme, diabetes, kræft, ledbetændelse, slidgigt, andre gigtformer demens og overvægt 

Med I FORMs gratis nyhedsbrev vil du altid være opdateret på det nyeste indenfor sundhed, træning, livsstil og sunde opskrifter. 

Bedre helbred med yoga

Forskerne fandt frem til, at de, der dyrkede de rolige træningsformer, havde færre tegn på inflammation og dermed også en lavere risiko for at blive ramt af de sygdomme og lidelser, der til dels kan skyldes netop inflammation i kroppen.

Dette er tilfældet, fordi miljø og livsstil kan være med til at afgøre, hvilke gener, der så at sige er tændte eller slukkede, og det kan have en effekt på både levealder og ens risiko for at blive ramt af sygdomme. Og det er netop her, at de rolige træningsformer, som eksempelvis yoga, kan have en positiv effekt på vores gener og helbred. Arvelige gener er nemlig ikke statiske, og man har derfor selv mulighed for at ændre sine gener til det bedre.

Regelmæssig udførsel af disse træningsformer kan nemlig sørge for, “hjernen styrer DNA-processerne langs en sti, der har positiv effekt på vores overordnede helbred,” fortæller hovedforfatteren.

Ifølge hovedforfatteren, den PhD-studerende Ivana Buric, at yoga, meditation, Tai Chi og vejrtrækningsøvelser havde bemærkelsesværdig ens effekt på forekomsten af de gener, der er linket til inflammation, fortæller hun til tidsskriftet Time. 

Flere studier forventes nu at blive igangsat for at fastslå om andre livsstil-ændringer, som eksempelvis sundere kost og mere motion vil have samme positive effekt. 

Kilde: www.frontiersin.org 

I FORM anbefaler

Igen i år er træningstøj på mange ønskelister i julen. Et lækkert, feminint træningssæt kan være med til at højne din træningsmotivation og få dig til at føle dig godt tilpas under din træning. Lige nu kan du med et abonnement på I FORM få et yoga-sæt med, der består af lækre tights i opstrammende kvalitet og en blød og lækker yoga-trøje med åben ryg. 

Uanset om gaven er til dig selv eller en du holder af, så kan du netop nu få yoga-sættet samt fire numre af I FORM for kun 149 kr + porto.

Ja tak, vis mig tilbuddet. 

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...