Kvinde laver push-ups

Træning med egen kropsvægt er en af de ting, der forventes at hitte i 2018. 

© iStock

Sådan træner vi i 2018

Vi skal træne hårdt og kort og måle os selv i det nye år, viser en liste over træningstrends i 2018.

15. januar 2018 af Jeanette Linder

Det er populært som aldrig før at træne hårdt og kort, og 2018 bliver ingen undtagelse. Hvert år offentliggør den anerkendte amerikanske organisation American College of Sports Medicine (ACSM) en liste over træningstrends, der forventes at hitte i det kommende år. Og i 2018 er det HIIT-træning, som topper listen.

HIIT står for højintensiv intervaltræning, og den sveddryppende træningsform går ud på at give den fuld gas i korte intervaller ad gangen. Vil du med på trenden, kan du fx gå i krig med I FORMs effektive program, der sætter skub i forbrændingen med en kombination af gang og HIIT-træning. 

Selvmåling hitter

En anden af tidens store trends, som også fortsætter sin sejrsgang i 2018, er de såkaldte wearables såsom sportsure og fitnesstrackere, der snupper tredjepladsen efter holdtræning. Med dem kan du måle din daglige aktivitet og træning, få feedback på dine præstationer og generelt blive motiveret til mere bevægelse i løbet af dagen.

Og noget tyder på, at den lille hjælper om håndleddet har god effekt. I hvert fald har eksperter for nylig undersøgt, hvor længe folk bliver ved at bruge trackere og lignende, og det viste sig, at hele 80 procent af brugerne holdt fast i mindst et halvt år. Ifølge eksperterne bag, er det tegn på, at selvmåling hjælper folk til at bevæge sig mere. 

Lyder det tillokkende, kan du lige nu få en smart Active Life Tracker med skridttæller, når du bestiller et abonnement på I FORM. 

Trendy træning på stuegulvet

På fjerde- og femtepladsen har ACSM placeret henholdsvis kropsvægtstræning og styrketræning. Der er altså ingen tvivl om, at det er trendy at være stærk, og den gode nyhed er, at du ikke behøver slæbe dig ned i fitnesscenteret eller investere i det vilde udstyr. Simpel kropsvægtstræning, som du kan lave hjemme på stuegulvet, er nemlig nok til at få tonet musklerne. Lige nu får du inspiration til hjemmetræningen med seks gratis programmer, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.

Her er den samlede top-10 over træningstrends i 2018:

1. Højintensiv intervaltræning (HIIT)

2. Holdtræning

3. Wearables såsom sportsure, trackere og skochip.

4. Kropsvægttræning

5. Styrketræning

6. Uddannet og erfarent fitnesspersonale

7. Yoga

8. Personlig træning

9. Træningsprogrammer for ældre

10. Funktionel træning

Kilde: ACSM

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor ofte spiser du kød?


I FORM anbefaler