Kvinde flexer biceps
© Colourbox

8 tegn på, at du er i bedre form, end du tror

Bliver du også ved med at bebrejde og kritisere dig selv for ikke at være i bedre form? Så bør du helt sikkert læse med her.

1. september 2016 af Cecilie Dumanski

Har du også travlt med at vurdere og sammenligne din form og din krop med andres? Så bør du nok vende blikket indad og fokusere på de fremskridt, du allerede HAR opnået. Ved at give dig selv den kredit, du fortjener, vil din træningsmotivation, og faktisk også dit træningsniveau, blive MEGET bedre.

Tjek fx disse 8 punkter! Dine styrker og fremskridt bliver pludselig meget mere håndgribelige. Og fremover vil du i langt højere grad være rustet til at forbedre dig og opnå gode resultater.

Du er i bedre form, end du tror, hvis du…

  1. dagligt står mere op end du sidder.

  2. er mentalt skarp, så du kan organisere og håndtere stressede situationer – også efter kl. 16.30.

  3. hurtigt kommer dig og får pusten tilbage efter en sprint eller et højintensivt træningsprogram.

  4. spiser sundt og varieret og egentlig ikke føler det store behov for at snacke alt det usunde.

  5. hvis du har et aktivt sexliv, og selv om aftenen, hvor du ofte er meget træt, har overskud til lidt lagengymnastik.

  6. tager trappen uden problemer. Se også, hvorfor du bliver forpustet, når du går på trapper!

  7. er i stand til at udøve forskellige former for træning - fx løb, styrketræning, yoga osv.

  8. har en god balanceevne, hvor dine muskler og led fungerer optimalt.

Opfylder du alle eller bare nogle af disse ting, er din form faktisk slet ikke så dårlig, som du måske går rundt og tror. Har du alligevel brug for tips og motivation til at forbedre formen, så tjek dette trick, der med garanti vil lokke dig til træning igen og igen.

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...