Kvinder på træningscykel har lukkede øjne og ømmer sig i nakken
© iStock

5 tegn på, at din træning er dårlig for dig

Det behøver altså ikke at gøre ondt for senere at blive godt.

18. januar 2017 af Anja Bruneskjold

Mange tror fejlagtigt, at træning skal gøre decideret ondt, hvis man vil have noget ud af det. Men sådan forholder det sig ikke. Du må dog gerne være en smule øm – men så heller ikke mere. Se bare her!

1. Dine muskler ryster

Det er ikke fordi, du overhovedet ikke må ryste efter en omgang træning. Men hvis dine muskler ryster mere, end du tænker er normalt, er det tegn på, dine muskler ikke har det så godt. Og du risikerer faktisk at skade dine muskler, hvis du presser dem for hårdt.

2. Pludselig smerte

Det er normalt langsomt at mærke en forværring i sine muskler, når man har trænet. Men hvis smerten opstår pludseligt og ”stråler” ud i kroppen, er det tegn på, at noget er helt galt.

3. Du bliver hævet

Hvis din fod eller dit knæ er hævet efter en løbetur, er der nok noget galt. Måske skal du varme mere op eller strække ud i længere tid, når du er færdig. Ellers bør du måske besøge en fysioterapeut.

4. Du er stadig øm efter adskillige dage

Det er ikke meningen, du skal være øm i kroppen i tre dage efter din træning. Ikke så meget, at du tænker, det er underligt i hvert fald. Hvis dét er tilfældet, har du presset dig selv for hårdt.

5. Det gør ondt, når du træner

Hvis du har problemer med særligt én bestemt øvelse eller bevægelse, er det som regel et tegn på, at der er noget galt. Hvis ikke det er så slemt, at du vil have en specialist til at se nærmere på det, burde du måske varme bedre op OG lade være med at presse dig selv.

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...