Myte 1. Cardio er den eneste nøgle til at tabe sig
Dit fedttab starter og slutter ikke med konditionstræning! Overdriver du træningen på løbebåndet og romaskinen, kan det faktisk bremse din fedtforbrænding på den lange bane, så du skal gøre mere bare for at bevare din form. Miks hellere styrke- og konditionstræning for det bedste resultat.
Myte 2. Kvinder, der løfter vægte, bliver hærdebrede
En af de mest sejlivede myter… og den mindst rigtige! Muskler optager mindre plads end fedt, så der sker kun én ting, når du vægttræner: Du ser mindre ud. Sandheden er, at der skal meget hårdt arbejde og et ekstremt lavt fedtniveau til, før musklerne begynder at vokse udad som på en bodybuilder. Især for kvinder.