Alle langrendshold har indtil flere smørere ansat til at præparere og teste sig frem til den absolut bedste smøring til de givne forhold ved en konkurrence.
Igennem de senere år er der udviklet nye voksprodukter, som næsten kun sigter på konkurrenceskiløb. Prisen på disse produkter er meget høj. Det siger sig selv, at der meget tid at spare i sporet ved en rigtig smøring.
En almindelig motionsskiløber kan have meget glæde af at lære mere om smøring. En grundpakke med voks vil fuldt ud dække motionsløberens behov.
Der skelnes mellem glidevoks, som bruges i skienes glidzoner (skienes forreste og bageste dele), og fæstevoks til området omkring bindingerne, som strækker sig fra hælpladen og 50-55 cm. fremefter. Skismøring kategoriseres ud fra farver.
Hvilken voks du bør vælge, kommer an på temperatur og sneforhold - om der er gammel- eller nysne, om den er grovkornet, iset eller våd.
I junglen af forskellige voksprodukter er et par tips på sin plads. Det obligatoriske i en smøringspakke er:
Glidevoks: Gul glider - til mildt vejr, 0 C og derover; Hvid eller Violet glider til koldere forhold end 0 C. Glidvoksen varmes ind i glidzonerne på skiene, helst med en varmeblæser eller et gammelt strygejern. Når skiene er afkølede, skal de skrabes med en plastikklinge (sikling) for at få bedst mulig glideevne.
Fæstevoks stryges på i flere tynde lag i bindingszonen. Brug en smøreklods til at gnide det ud. Mest i området midt under foden og tyndere ude i enderne af bindingszonen. Hård voks bruges ved tørre og kolde forhold, mens klister bruges ved isede, våde og mildere forhold.
Hård voks som bør være standard: Blå Ekstra (-1 til 8 grader), Violet Special (0-5 grader) og en Grundvoks, som bruges ved gammel sne, og når det er koldere end 4 grader. Det er en underlagsvoks, som gør, at den ordinære fæstesmøring holder bedre ved stærk slitage.
Tre typer klistersmøring bør også findes i grundpakken.
Universal klister er meget anvendelig ved gammel sne fra 3 grader med hårde og isede spor - til våd og grovkornet sne op til 10 grader.
Rød klister bruges ved vådt og lidt kornet sne (+5- 0 grader). Violet klister er godt og bruge ved noget koldere forhold.
Klister er meget klæbende, så en klisterfjerner-væske bør også være obligatorisk.
Det er altid vanskeligt at få sat klister ordentligt på, når man har gået på skiene, eller når det er koldt. Derfor er det lettest at vokse skiene, hvis man varmer dem forinden med et strygejern.
Spiser næsten intet og dyrker motion... Men tager på?
4. feb - 11:57 | Sund vægt
Hvorfor får jeg kvalme når jeg træner ?
8. feb - 12:03 | Styrketræning
28. dec - 19:40 | Kost og træning
usikker på vægt og kost (15 årige pige)
7. feb - 16:09 | Sund vægt
28. dec - 19:40 | Kost og træning
13. jan - 07:00 | Styrketræning
17. jan - 22:40 | Sund vægt
18. jan - 10:21 | Løb
Prøv et 6 ugers program, som består af 4 øvelser, du ...
I FORM bad Helle og Lene om at træne med hulahop-ringen ...
Hvem siger, at det kræver en større økonomisk ...
Gik du glip af Zumba-feberen da den ramte Danmark? Det ...
Hvilken type motion skal du dyrke? Hvor mange kalorier ...
Styrker den armene? Giver den mange skader? Eller indre ro?