Aldrig har udvalget af ski- og snowboardudstyr været så varieret og overvældende. Uanset hvordan du foretrækker at komme ned ad bjerget i store eller små sving, på pisten eller udenfor og med ét eller to brædder under fødderne så får du nemmere ved at komme helskindet ned.
Carvingski og snowboards forkorter læretiden, så alle kan komme til at ligne proffer på ganske få uger.
Men de mange nye muligheder betyder samtidig, at du nu skal vide endnu mere om udstyret, så du ikke kommer til at smide penge ud på et par ski, der ikke passer til dig og dine behov.
Skal skiløbet være let, ubesværet og sjovt, er carvingskien det ideelle valg. Skiene med hvepsetalje forkorter ikke bare din indlæringstid, men gør det væsentligt sjovere at løbe på ski. Teknikken er den samme som på gammeldags ski. Men det er lettere at dreje på carvingskien takket være den smalle talje og de brede for- og bagski. Samtidig er de 10-20 cm kortere i forhold til de gamle skityper.
Desværre er en tur på pukkelpisten og andet ujævnt terræn en blandet fornøjelse, så her bør du vælge en ski med knap så meget talje.
Carvingski findes i mange varianter, hvor egenskaberne er skræddersyet til en bestemt type skiløb. Er du usikker på, hvad du vil med dit skiløb, findes der en række allroundski. Begyndere og let øvede bør vælge en ski 10-20 cm kortere end kropshøjden, mens øvede og gode skiløbere kan vælge en stivere og mere taljeret ski 5-15 cm kortere end dem selv. Eksperterne får mest ud af en racecarver, som er 10-15 cm længere end dem selv.
TRADITIONELT
I dag, hvor carvingskiene er den altdominerende skitype på markedet, kan det undre, at den gamle skitype stadig produceres. Men trods carvingskienes mange fordele er den traditionelle skitype stadig overlegen på ét område pukkelskiløb. Den gamle skitype lever altså videre, men nu som en specialski til de rigtigt skrappe, der finder udfordringer i meterhøje pukler.
Denne skitype kan du bedst genkende på dens gamle udseende uden hvepsetalje. Vælger du en ski af denne type, bør den være cirka 0-10 cm kortere end din højde.
FREERIDE
Er hele bjerget din legeplads, og trækker den dybe sne mere end de jævne pister, så bør freeride-skien være din foretrukne. I varieret terræn, hvor du kan støde på alle snetyper lige fra jomfruelig puddersne til hård iset sne, har du brug for en ski med et meget bredt anvendelsesområde.
Med freeride-skien kommer det svære terræn, som tidligere var forbeholdt de rigtige eksperter, nu inden for almindelige skiløberes rækkevidde. Freeride-skien er både bredere og længere end carvingski, og med den store bæreflade glider du lettere oven på pudder og opkørt sne, hvor en carvingski vil være meget svær at styre.
At skien er lettere at løbe offpist på, betyder dog ikke, at begyndere skal vove sig uden for pisten den første dag. Grundlæggende kundskaber som parallel skiføring og lavinekendskab skal være på plads, før du anskaffer dig en freeride-ski. Køb den 10-20 cm længere end din højde.
At finde den helt rigtige støvle, som passer både fod og skievner, kan være utroligt svært, især hvis dine fødder ikke har standardform og -størrelse. Vær parat til at prøve samtlige støvler i butikken. Støvlen skal føles blød og behagelig, men samtidig sidde tæt til foden uden at klemme. Vær ærlig mht. dine skievner. Den dyreste støvle er måske ikke den bedste for dig.
I dag er stort set alle alpine støvler forsynet med fire spænder, som holder foden på plads. Yderskallen er af hård plast, og for at få den på, behøver man hjælp fra en justerbar hælkappe. Har du stadig noget at lære på bjerget, så sørg for, at du kan justere støvlens hældning og flex, efterhånden som du bliver bedre på ski.
Efter carvingskien er kommet, er flexet i støvlerne blevet blødere, og skalkonstruktionen hårdere. Dvs. det er blevet lettere at komme frem i støvlen og styre den gennem svinget. I deciderede carvingstøvler er disse egenskaber specielt gennemførte, og støvlens sål er løftet, så den ikke støder på i skarpe sving.
Skibindingen har to formål nemlig at holde støvlen fast på skien og slippe den igen ved styrt, så risikoen for skader mindskes. Hvordan bindingen udløser, er langt vigtigere, end hvordan støvlen spændes.
Den perfekte binding udløser i stort set alle faldretninger, uanset fart og kropsvægt, men så langt er udviklingen ikke nået endnu. Gå efter en model, der kan udløse i flest mulige retninger og har indbyggede vibrationsdæmpende plader. Modsat støvler og ski bør du købe den dyreste binding, du har råd til. Tunge, aggressive løbere skal være opmærksomme på, at bindingens fjeder kan spændes så hårdt, at den ikke udløses i utide.
Fordi du har valgt at løbe på ét bræt i stedet for to, betyder det ikke, at valget af board er mindre kompliceret og lettere at overskue, tværtimod. Udvalget er enormt, men heldigvis er der flere hovedgrupper, som kan hjælpe dig i den rigtige retning.
Alpinboardet er carvingskiens ligemand og findes både som race- og freestyleboard. Race-boardet er særdeles stift og egner sig udelukkende til hårdt underlag, mens freestyleboardet er blødere og kan anvendes både on- og offpist.
Freestyle-boardet hører hjemme på hårdt og velpakket underlag som fx på pisten, i funparken eller halfpipen. Det udmærker sig ved at have kort nose og tail, der på almindelig dansk betyder, at løberen står nogenlunde centreret på boardet. Du kan forholdsvis let køre både for- og baglæns, og det er en fordel til hop og tricks.
Kan du lide at bruge hele bjerget og løbe under alle sneforhold, gør et freestyleboard sig bedst. Med en længere nose og tail har du større bæreflade, når sneen bliver rigtig dyb. Balancepunktet flyttes, så du står længere tilbage på boardet, og derved undgår du, at snuden dykker ned i den dybe sne.
Med longboardet har producenterne videreudviklet freestylekonceptet og skabt et redskab til seriøs offpistekørsel på store bjerge. Du står endnu længere tilbage på snowboardet, der samtidigt er længere end de øvrige typer.
Boardets længde afhænger af din vægt, højde og den type sneforhold, du foretrækker. Boardet skal desuden være så bredt, at dine fødder ikke stikker ud over kanten.
Bindingerne falder i hver sin kategori svarende til støvletypen, nemlig pladebindinger til alpine støvler og bløde bindinger til soft boots. Pladebindingerne til alpine støvler kan nu fås med det såkaldte step in-system, dvs. næsten som på skibindinger. Flere modeller kommer med et udløsningssystem. Sørg for, at støvlen slutter helt tæt til bindingen.
Bindinger til soft boots findes i mange forskellige udgaver. Mest udbredt er standardbinding med plastbund og hælkappe, hvor to tværgående stropper holder støvlen på plads. Den passer til de fleste boards. En anden variation har indstigning bagfra, hvilket letter påspændingen.
Desuden findes der typer med tre spænder, som giver ekstra støtte, men mindre fleksibilitet en fordel på longboards og lange freestyleboards. Langt mere kontakt og føling med underlaget får du med bundløse bindinger, hvor støvlen placeres direkte på boardet. Det er især godt i forbindelse med freestyleboards og -bindinger.
Valget af snowboardstøvler er ikke så meget et spørgsmål om komfort, men om kørestil og temperament. Samtidig er støvlerne tilpasset den type bræt, du løber på enten alpin-board eller freestyleboard. Foretrækker du at cruise i skærende sving på dit alpinboard, bør du vælge de såkaldte hard boots, som er meget lig de alpine skistøvler. Snowboardversionen er dog mere fremadvinklet og kan flexe til siderne. På race-boots finder du oftest fire spænder for ekstra stivhed, mens freestyle-versionen kan nøjes med tre spænder, hvilket gør støvlen mere bøjelig.
Alle øvrige støvletyper falder i kategorien soft boots, der mere ligner en avanceret hybrid mellem en moonboot og en kraftig vinterstøvle. Freestylestøvlen er ofte kort og meget fleksibel, så anklen bedre kan bevæges under trick og hop. Freestyleboards og longboards kræver væsentlig mere støtte i støvlen, og disse er derfor både højere og stivere. Når du køber, så sørg for, at støvlen virker slidstærk og solid i snuden. Hælen skal kunne fastholdes med et separat spænde, så du ikke rutscher rundt, når den har givet sig lidt.
13. jan - 07:00 | Styrketræning
28. dec - 19:40 | Kost og træning
18. jan - 10:21 | Løb
17. jan - 22:40 | Sund vægt
McDonalds - er det virkelig så skidt
30. jan - 15:19 | Kost og træning
Meget træning, men ingen vægttab??
29. jan - 15:34 | Styrketræning
18. jan - 10:21 | Løb
29. jan - 22:14 | Styrketræning
Prøv et 6 ugers program, som består af 4 øvelser, du ...
I FORM bad Helle og Lene om at træne med hulahop-ringen ...
Hvem siger, at det kræver en større økonomisk ...
Gik du glip af Zumba-feberen da den ramte Danmark? Det ...
Hvilken type motion skal du dyrke? Hvor mange kalorier ...
Styrker den armene? Giver den mange skader? Eller indre ro?