Kvinde med stram numse træner
© iStock

3 øvelser, der giver stramme baller og en stærk core

Vil du gerne have løftet din numse lidt? Og samtidig styrke din core? Så bør du overveje at tilføje disse tre øvelser til din træningsrutine.

22. marts 2017 af Anja Bruneskjold

Du har sikkert tendens til at lave de samme øvelser for baller og numse, når du er til træning. Men hvis du vil se hurtigere resultater er variation af øvelser et must.

Vi har fundet tre øvelser frem, tre øvelser som ikke kun giver dig strammere baller, men også stærkere og flottere mavemuskler.

Tanken er at du skal starte med disse tre øvelser inden du går i gang med din styrketræning for baller og core (dødløft og squats).

Prøv nedenstående øvelser som en del af opvarmningen - 3x10 repetitioner af hver.

Single-Leg Circle

Læg dig på ryggen med spredte ben og armene ud til hver side. Spænd i maven, idet du løfter dit ene ben. Begynd med det højre, op løft det op i luften. Hold ryggen flad og rank, imens du hurtigt placerer dit højre ben midt på venstre ben. Gå tilbage til startposition - og skift så ben.

Double-Leg Stretch

Lig på ryggen med dine ben bøjet i 90 grader. Skuldrene skal være løftet en smule fra gulvet og hænderne skal være placeret på dine knæ. Engager dine mavemuskler, imens du skiftevis tager højre arm over og væk fra hovedet - samtidig med, du strækker venstre ben ud i luften. Derefter omvendt. 

Bækkenløft

Lig på ryggen med knæene bøjede og fødderne i hoftebreddes afstand. Placer armene ned langs siden og løft bagdelen op fra gulvet.

Sørg for at løfte så højt, at hoften er strakt.

Løft så skiftevis højre og venstre fod fra gulvet - uden at bevæge bagdelen.

Undervejs er det vigtigt at huske de dybe vejrtrækninger. Så bliver øvelsen også lettere at lave.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...