Læs også

Mavebøjninger

Få masse gode tips til din sunde og aktive hverdag fra vores kost- og motionsekspert Ida Regitze Krag.

Øvelser: Talje

Ved at træne musklerne omkring taljen med disse enkle øvelser opnår du en fast, stram og slank talje. Lav øvelserne hveranden dag og begynd altid med få minutters opvarmning.

21. juli 2015 af I FORM

Øvelse 1
Stå oprejst med lille afstand mellem fødderne. Hold en håndvægt eller lignende i din ene hånd med strakt arm. Bøj din anden arm, og støt hånden bag nakken. Før nu overkroppen ned i en sidebøjning i retning af den strakte arm og roligt op igen. Gentag øvelsen 15 gange med hver side.

Øvelse 2
Sid på en skammel med et kosteskaft hen over dine skuldre. Fiksér underkroppen, og kig hele tiden lige ud, mens du roterer kosteskaftet 30 gange fra side til side.

Øvelse 3
Stå oprejst med skulderbred afstand mellem dine fødder og armene strakt ud til siderne. Bøj i hofterne, og før overkroppen ned på tværs af kroppen, således at din ene hånd kommer ned og rører modsat fod. Løft kroppen op til strakt position, og kom ned til din anden side. Gentag i raskt tempo 15 gange ned til hver side.

Øvelse 4
Lig på ryggen med bøjede knæ og hænderne støttet bag nakken. Løft det ene ben, og hvil det - bøjet hen over det andet ben. Løft nu overkroppen, således at din ene skulder føres op på tværs af kroppen hen mod knæet på det løftede ben og ned igen. Den anden skulder bliver på gulvet imens. Gentag øvelsen i roligt tempo 15 gange, hvorefter du skifter ben og gentager øvelsen med din anden skulder.

Øvelse 5
Lig på ryggen med bøjede knæ og hænderne støttet bag nakken. Løft overkroppen, og før albuerne skiftevis på tværs af kroppen fra knæ til knæ, idet du skiftevis bøjer og strækker benene hen over gulvet op mod albuerne. Benene skal helst ikke røre gulvet imens, men bøjes og strækkes med en rolig, glidende bevægelse. Gentag øvelsen, således at hver albue rører modsat ben 15 gange.

Øvelse 6
Lig på siden på gulvet med en pude under hoftene og fødderne fikseret under noget stabilt, eller få en partner til at holde dem fast. Kryds armene over brystet. Hold kroppen lige og løft den nu op i en sidebøjning. Udfør øvelsen i et roligt og kontrolleret tempo. Gentag 2 x 8 gange og gør så det samme med den anden side.

Øvelse 7
Stil dig med siden til en dørkarm og begge fødder presset helt ind til kanten. Tag fat om dørkarmen med din inderste hånd nederst og din yderste hånd øverst. Fald nu udad i en sidebøjning og mærk strækket i hele siden. Hold stillingen i 20 sekunder og gentag så øvelsen med din anden side.

Måske er du interesseret i...

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen