Du kan sagtens bare lægge dig ned på gulvet og begynde at lave hundredvis af mavebøjninger, men du får først for alvor noget ud af dem, hvis du sørger for at aktivere musklerne korrekt, så de yder optimalt. Ellers risikerer du, at al energien fra dine møjsommelige anstrengelser går fuldstændig til spilde.
Du får bedst fat i musklerne, hvis du vender koncentrationen indad og forsøger at spænde op i hele maven, mens du laver dine maveøvelser, mener fysisk træner Karsten Jensen.
Og så gælder det om at trække vejret med hele kroppen frem for blot maven. Du kan øve din vejrtrækning med denne øvelse: Stå med let spredte fødder, og sæt tungen op i ganen bag fortænderne.
Tag en dyb indånding gennem næsen, og mærk luften udvide sig ned gennem bagsiden af brystkassen og videre ned i lænden, fødderne og benene. Maven skal ikke udvide sig, for
luften skal fylde bagsiden af lungerne.
Et andet tips fra Karsten Jensen er at lukke øjnene, når du laver dine maveøvelser. Så kan nervesystemet koncentrere sig om fornemmelsen af at styrke mavemusklerne uden at blive forstyrret af synet. Det tvinger kroppen til at holde fokus på mavemusklerne.
Mens du laver dine øvelser, kan du forestille dig et kraftigt lys (som lasersværdet i Star Wars) skyde ud fra mavemusklerne. Det hjælper dig med at spænde endnu mere op i musklerne.
Prøv det perfekte kvindeprogram, der forvandler balder, mave, arme og lår til nye, stærke sider af dig selv.
Få aflivet 4 myter om mavetræning - så de ikke spænder ben for dine resultater.
Spild ikke din tid med mavetræning, der ikke aktiverer musklerne korrekt.
Nej, ikke alene. Der skal tre slags øvelser til, hvis dit muskelkorset skal fungere optimalt.
Vælg en flad træningselastik, fx en af Thera-Bands, på mindst 2,5 meter. Den kan du vikle om hænder og fødder og dermed nemt regulere til rette modstand øvelse for øvelse.