Kvinder træner på hold i fitness
© iStock

Så lidt skal du træne for at holde hjernen skarp

Så lidt som én gang træning om ugen kan forbedre din hjernes funktioner, selv når de er blevet svækket med alderen, viser forskning.

28. august 2017 af Jeanette Linder

45 minutters træning om ugen holder hjernen ung og skarp

Med alderen nedbrydes din hjernes funktioner, og det har længe været kendt, at du kan bremse denne proces med motion. Men nu er der en endnu bedre nyhed: Ved at svede regelmæssigt kan du faktisk forbedre din hjernes funktioner, selv når de er begyndt at vise tegn på tilbagegang.

Forskerne har analyseret en lang række studier på området og er nået frem til, at så lidt som 45 minutters motion om ugen er nok til at styrke hjernen, så længe træningen er af moderat intensitet krydret med en smule høj intensitet. Men jo mere motion, jo bedre, lyder det fra forskerne.

Ifølge dem er det især kognitive funktioner som opmærksomheden, hukommelsen og evnen til at tage beslutninger, der styrkes af motion.

Du kan også spise dig til en skarpere hjerne med disse grøntsager.

Kilde: British Journal of Sports Medicine

Hjernetræning i centeret eller på løbeturen

Sådan træner du hjernen i centret

Den optimale motion for hjernen er en kombination af konditions- og styrketræning. Det kan du få på fx et puls & styrke-hold i fitnesscentret.

Sådan træner du hjernen på løbeturen

Indlæg en lille serie styrkeøvelser for hele kroppen undervejs på din løbetur. F.eks.:

  • Planke i 1 min.
  • 2 x 30 squats.
  • 2 x 15 triceps dips, fx på en bænk.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...