Ny viden om træningsafhængighed
Forskere er nået frem til fire forklaringer på, hvorfor nogle mennesker bliver afhængige af at træne.
- Den første lyder, at træning forstærker en række “gode” følelser og nedtoner de dårlige.
- Den anden forklaring er den såkaldte anoreksi-teori - mange af de personer, som udvikler træningsafhængighed, har nemlig en del til fælles med anorektikere, og rigtig mange anorektikere lider rent faktisk også af træningsafhængighed.
- Den tredje forklaring lyder, at træning øger frigivelsen af endorfiner, et stof med morfinlignende virkning, hvilket kan føre til afhængighed af træning.
- Og den sidste, men måske mest interessante forklaring knytter sig til stoffet IL-6. Ved træning øges frigivelsen af IL-6, men store mængder af træning kan føre til en overproduktion af stoffet, som fremmer “dårlige følelser”. Lige når man har trænet, dæmper IL-6 de dårlige følelser dog for en stund, hvorfor træning altså både skaber problemet, men også dulmer kortvarigt. Herved opstår afhængigheden, og den onde cirkel kører.
Kilde: Sports Medicine
Kilde: Sports Medicine • Fra I FORM nr. 4, 2008