© Asics

Unik chance: Bliv ambassadør for Asics

Elsker du at dyrke motion, og vil du inspirere andre? Ansøg om at blive en del af Asics løbefællesskab i Danmark, hvor du som ’FrontRunner’ får de nyeste produkter og deltager i fede løb og events.

17. januar 2018 af Benjamin Native Studio for ASICS

Brænder du for træning og elsker at inspirere andre til et sundere liv? Så skal du læse videre her.

Asics starter nemlig deres FrontRunner team op i Danmark og søger netop nu nye ambassadører til holdet.

Bliver du en af de udvalgte, får du blandt andet eksklusiv tilgang til det internationale Asics FrontRunner-fællesskab, sæsonaktuelle produkter fra Asics og mulighed for at deltage i Asics begivenheder.

Du kan ansøge fra 15. januar frem til 11. februar 2018.

© Asics

Et globalt fællesskab

Fællesskabet Asics FrontRunner blev startet i 2010 og har udviklet sig til at være et globalt team af løbere, der deler glæden ved løbet og inspirerer andre.

I Danmark bliver Christina Ambrus, personlig træner og fysioterapeut, teamleder for Asics FrontRunner.

- Jeg har en stor passion for at motivere og inspirere andre mennesker til en glad og sund hverdag, hvor de er i bevægelse både fysisk og psykisk. Jeg er derfor meget taknemmelig for, at blive en del af Asics FrontRunner, hvor jeg i samråd med hele holdet kan være med til at holde hele vores verden i bevægelse. Alle fortjener et liv med de kvaliteter, bevægelse fører med sig. Jeg glæder mig til at opleve fællesskabet og de eventyr der venter i Asics universet, siger Christina Ambrus.

I 2018 vil Asics FrontRunner ekspandere til mere end 30 lande i hele verden og lade over 700 løbere samarbejde om ét fælles mål: At sætte verden i bevægelse.

Det svenske team har eksisteret i et år og består af en god blanding af mennesker. Alt fra motionsløbere som sidste år løb sit første løb til eliteudøvere som triatleten og den olympiske medaljevinder Lisa Nordén, landsholdsløberen og Runners World-skribenten David Nilsson og ultraverdensmesteren Jonas Buud.

Se videoen om de svenske Asics FrontRunner her:

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor ofte spiser du kød?


I FORM anbefaler